Ikke uventet, så blev Pau Gasol, umiddelbart efter aftenens finale kåret som EuroBasket 2015 bedste spiller.
Reelt set var der ingen i nærheden af titlen, for Pau Gasol har haft en helt ufattelig stærk turnering. Spaniens guldmedalje, må i den grad tilskrives den 35 årige center.
Det er tredje gang at Pau Gasol vinder titlen som MVP (2009, 2011, og 2015). Det store spørgsmål er dog, om dette ikke var det sidste store slutrunde udover OL til næste år, som vi ser fra den aldrende Pau Gasol.
I finalen satte Pau Gasol 25 point, men det var altså ikke det bedste performance for ham i turneringen.
I semifinalen mod Frankrig, satte han hele 40 point. Af andre bemærkelsesværdige præstationer bør kampen mod Polen også nævnes, her ramte han 6/7 bag 3eren. Pau Gasol snittede sammenlagt i turneringen 25.6 point, 8.8 rebounds, 2.9 assist, og 2.3 blocks pr. kamp.
Læs også: Spanien tilbage på den europæiske basketballtrone!
Pau Gasol kunne selvfølgelig også krydse “Team of the tournament” af på cv’et, da han sammen med Sergio Rodriguez (Spanien), Nando de Colo (Frankrig), Jonas Macilius(Litauen) og Jonas Valanciunas (Litauen), blev valgt som de bedste 5 ved denne slutrunde.
Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Marchi
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.










































































