fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Eurobasket – Dødens Gruppe B

Gruppe B er den stærkeste gruppe ved Eurobasket 2015, og er allerede på forhånd døbt som dødens gruppe. Og kigger man på landsholdene, så er der noget om snakken.

På listen finder vi fem stærke landshold, Spanien, Serbien, Italien, Tyrkiet, Tyskland og et ”vi skal være glade for vi er her landshold” Island.

Det triste ved denne gruppe er at mindst et af de stærke fem landshold, der har ambitioner om at nå kvartfinalen, skal vi vinke farvel til allerede efter gruppespillet, da det kun er de fire bedste hold fra gruppen der går videre.

# Serbien

Serbia - FIBA Worldcup 2014 - FIBA.com

Serbien fejrer sølvmedaljerne ved VM – Foto: FIBA.com

Vice-verdensmestrerne fra sidste år er sultne efter mere sølvtøj efter en lang periode uden medaljer og resultater.

Guld ved EM i 1995, 1997 og 2001, og guld ved VM 1998 samt 2002, og sidst men ikke mindst sølv ved OL i 1996. Det er nogle af de store resultater Serbien har præsteret på den internationale scene, men efterfølgende gik det nedad for det lille land på Balkan. Nu ser det dog ud til at de er tilbage igen, efter masser af investeringer i sporten, og udviklingen, så er de ved at kravle op på toppen af Europa og verden endnu engang.

Serbien har altid været en dominerende faktor i basketball, men har i mange år haft store problemer med at skabe en identitet af spillere og træner. Det ser de ud til at have skabt nu, og efter deres sølvmedaljer sidste år ved VM er de klar til mere.

Serberne har spillet en seriøs omgang basketball i deres træningskampe op til Eurobasket, og har masser af selvtillid med i bagagen, med et hold der ikke adskiller sig ret meget fra sidste år ved VM og dermed er der masser af kontinuitet, og ikke mindst dybde i holdet med masser af muligheder.

I truppen finder man Euroleague MVP’en, og den nye Minnesota Timberwolves spiller, Nemanja Bjelica, samt Zoran Erceg som er tilbage igen på landsholdet efter mange problemer med skader. En spiller der i den grad kommer Sasa Djordjevic til gode eftersom han var en af Euroleagues bedste tre-pointsskytte sidste sæson. Derudover tæller truppen navne som Teodosic, Markovic, Nedovic, Bogdanovic, og Kalinic.

Det eneste store problem for den serbiske landstræner bliver centerpositionen. Miroslav Raduljica der havde en fantastisk slutrunde ved VM, har ikke fået ret meget spilletid siden sidste år efter sin korte periode i Kina og NBA. Hvis Raduljica ikke finder sin form frem kommer serberne til at få store problemer eftersom San Antonio Spurs ikke lod sidste års anden MVP-favorit i Euroleague, Boban Marjanovic spille for serbien denne sommer pga. han i følge klubbens læger døjer med en skade i den ene fod. Dermed må spillere som debutanten Kuzmic, som har en lang række kampe fra D-League, og Vladimir Stimac steppe op hvis der er brug for det.

Landstræner Sasa Djordjevic fik det bedste ud af sine spillere sidste år ved VM, og det bliver spændende at se om han kan gøre det igen i år.

Serbien har i deres træningskampe blot tabt en enkelt kamp til Frankrig, som de efterfølgende slog få dage efter. Udover dem har Serbien slået Ungarn, Kina, og Rusland, Israel, Slovenien i to omgange hver. Dermed er de mere end klar til at forsøge at hente flere medaljer hjem.

# Spanien

Spanien - Pau Gasol - Sergio Llull - FIBA World Cup 2014 - FIBA.com

Llull, Rodriguez og Gasol skal gå i front for Spanien ved EM – Foto: FIBA.com

Tre slutrunder uden medaljer? Det sker næppe for de mægtige spaniere der er mere sultne end nogensinde. De har dog et problem, nemlig et aldrende landshold der betyder flere og flere skader, og flere og flere afgange. Desværre har de ikke fundet kilden til evig ungdom, men recepten til succes, den har de!

Spanien har de sidste seks år aldrig haft et ”svagere” hold end det de kommer med til EM i år, og bemærk gåsetegnene. For tager man et kig på truppen, så finder man spillere som Llull, Sergio Rodriguez, Rudy, Mirotic og Pau Gasol – Et hold der alligevel er spækket med masser af kvalitet.

På bænken finder vi også Ribas, Victor Claver, og ikke mindst Felipe Reyes, som mod alle forventninger og fysiske love, nok har spillet sin bedste sæson i en alder af 35-år. Et landshold, der burde kunne spille med lukkede øjne, og en Pau Gasol der burde kunne levere både point og rebounds med blot en arm.

Skal man alligevel tage et glimt på hvem Spanien mangler så er det navne som M. Gasol, Ibaka, Rubio, Navarro, Calderon, Abrines, Vazquez og Suarez.

Uden Navarro og Rubio kommer Llull til at overtage rollen som playmaker. Det eneste skrækscenarie for Spanien kommer til at være, hvis Gasol begynder at komme i fejlproblemer i kampene. Den unge center Willy Hernangomez har helt sikkert talent, men har på ingen måder erfaring eller rutine til at gå ind og erstatte Pau Gasol under kurven. Uanset hvad har ønsket om en guldmedaljer aldrig været større hos spanierne der ikke har haft de samme gode resultater til de to sidste slutrunder.

I træningskampene har de dog ikke virket helt perfekte, og de har rent faktisk heller ikke mødt det allerstørste modstand. Men talentet er stort, og hvis Gasol tænder for motoren, og får selskab af Llull og Rodriguez så kan det meget hurtigt blive en god slutrunde for spanierne.

Spanien har ikke tabt en eneste kamp op til EM, og har vundet over Belgien, Polen, Senegal, Venezuela, Tjekkiet, samt Makedonien i to omgange. Landshold der alle er LANGT under spaniernes niveau, men hvad sker der når de møder nogen på samme niveau? Se det bliver spændende at se.

# Italien

Italien langt fra topniveau – Foto: FIBA Europe – Ciamillo-Castoria

Hele 11 år er der gået siden italienerne har snuppet en medalje ved en større slutrunde. Sidste gang det skete var helt tilbage i 2004 hvor de vandt sølv ved OL i Grækenland. Og 11 år er en evighed i basketball, hvor der for italienerne har været mere skuffelse end glæde. Og det håber italienerne at kunne ændre i år.

Efter mange fyringer, og problemer i det italienske forbund har de alligevel formået at stable det bedst mulige landshold på benene, med NBA-spillere som Gallinari, Belinelli, Bargnani, og Datome, samt europæiske profiler som Gentile, Cinciarini, og Daniel Hackett, som nok er de mest prominente navne på holdkortet – Og sikke et holdkort i øvrigt.

Det italienske landshold er nok det hold med de bedste skytter på holdkortet. Hvem end man giver bolden kan de skyde fra distancen bag trepointslinien. Deres forsvar er desuden solidt, og ser utroligt fornuftig ud ift. den offensiv de kan tilbyde, og de er bestemt ikke den mest ønskede modstander hvis de rammer det bedste niveau og ikke mindst deres skud.

Rollerne er desuden godt fordelt på holdet, og alle ved hvad der forventes af dem. Deres spil er langt det meste af tiden pick and roll, men skulle dette ikke lykkedes så har de som sagt et så fantastisk skud fra distancen, at 11 ud af de 12 spillere kan ramme trepointsskud, hvor mindst to af skuddene er umulige at dække op. Med den trup Italien stiller op til ved EM, kan man meget vel omtale dem som en svag favorit til at vinde en af de tre medaljer, men de skal leve op til forventningerne, og ramme niveauet. Netop det har været problemet i mange år, hvor italienerne har under-præsteret.

Italien har vundet over Østrig, Holland, Irland, Letland, Finland, Rusland, Michigan State, og Georgien i to omgange. De har tabt til Tyskland, Slovakiet, Ukraine og Slovenien.

# Tyskland

Tyskerne læner sig om af Nowitzki og Schröder - Foto: FIBA Europe - Tilo Wiedensohle

Tyskerne læner sig op af Nowitzki og Schröder – Foto: FIBA Europe – Tilo Wiedensohle

Dirk Nowitzki, den første europæer, der har vundet MVP titlen i NBA, Finals MVP, scoret 28.000 point i NBA, NBA mester i 2011, ja hvad mere er der at sige? På trods af en ejer (Mark Cuban) der ikke er glad for at lade sine spillere deltage på deres repræsentative landshold, er han tilbage på landsholdet, og endda på hjemmebane i hovedstaden Berlin. Men det bliver svært for ham at løfte hele holdet.

Nowitzki kommer til at få hjælp fra Dennis Schröder, den tyske ”Rondo’’ hvilket har givet tyskerne en kæmpe entusiasme før det kommende EM, samt Anton Gavel som for nyligt har optrådt for det slovakiske landshold.

Men Tyskland er på trods af ovenstående navne såret, i og med at skaderne ramte tyskerne allerede tidligt i processen hos både Kleber og Daniel Theis, og efterfølgende har både Harris og Maik Zirbes, tyskernes bedste center, desuden måtte forlade den tyske lejr med kun to uger inden EM pga. skader. Dermed må Pleiss, Benzing og Giffey steppe op og hjælpe Dirk under kurven.

Men om det er nok, er et godt spørgsmål. Værtslandet Tyskland kunne meget være et af de to hold der allerede må vinke farvel til EM efter første runde, og noget kunne tyde på at de, og Tyrkiet vil kæmpe om lige akkurat at avancere videre fra gruppen.

Tyskland har vundet over Tjekkiet i to omgange, samt Italien, Holland, Østrig, Letland, Polen og Tyrkiet. De tabt til Kroatien og Frankrig i to omgange.

# Tyrkiet

Tyrkiet - FIBA World Cup 2014 - FIBA.com

Tyrkiet skal stå sammen ved EM – Foto: FIBA.com

Tyrkiet har på ingen måde haft den ideelle opstartsfase inden Eurobasket. Og kan man bebrejde dem for det? Nej det kan man ikke, for der har været massiv uro omkring landsholdet igen, igen.

I tre år har en krig hersket mellem Fenerbahces præsident, Aziz Yildirim, og Ergin Ataman som både agerer som cheftræner for Galatasaray og det tyrkiske landshold. Aziz Yildirim har nemlig truet med at trække sine spillere tilbage hvis ikke Ataman trak sig fra posten som landstræner. Og som om dette ikke var nok, så har tyrkernes formand for basketball forbundet støttet Yildirims udtalelser

Skal vi kigge på deres hold så har de fået et kæmpe boost i form af Bobby Dixon som har valgt at få sig et tyrkisk pas under navnet Ali Muhamed. En spiller der hvis han får en fri rolle på holdet, har et fantastisk skud som meget hurtig kan sætte en serie igang. Udover Dixon er der masser af spændende spillere i Ilyasova, Erden, Savas og Aldemir. Men de udenfra kommende problemer, har kemien bare været ikke været fantastisk på holdet. Alle ved at Tyrkiet aldrig rigtigt har formået at skabe et stort resultat på den store scene, og det ser ud til at de og Tyskland kommer til at kæmpe om den fjerde billet til ottendedelsfinalen fra denne gruppe.

Tyrkiet har vundet over Litauen, Bosnien&Herzegovina, Tunesien, Makedonien og Holland, og tabt til Litauen, Kroatien, Polen, Letland, Tyskland og Grækenland. De har svinget som et hold nu kan svinge. Men de sidste tre kampe hvor de har tabt til Grækenland og vundet over Litauen og Holland har man kunnet se at spillerne på trods af alt står sammen og kæmper. Men om det er nok til at få dem langt i turneringen, er der ganske enkelt et stort spørgsmålstegn ved.

# Island

Island - FIBA Europe - Mansoor Ahmed

Island første slutrunde nogensinde – Foto: FIBA Europe – Mansoor Ahmed

Islands basketball historie starter ved år 0 i 2014, hvor den lille stat med kun 330.000 indbyggere begyndte en historisk rejse mod det første EM nogensinde, med en debuterende landstræner på posten i Craig Pedersen, der til dagligt er cheftræner for danske Svendborg Rabbits.

Islands største stjerne er den tidligere Unicaja Malaga, nu CAI Zaragoza guard Jon Stefansson, som snittede 22 point i kvalifikationen, efterfulgt af Hördur Vilhjálmsson og Logi Gunnarsson som var Islands anden- og tredje topscorer.

Det er sådan set det verden kender til det islandske mandskab, der debutterer på den store scene, og EM for første gang i landets historie. Forhåbentligt kan vi stifte et bedre bekendskab til dem, men vi tvivler at det bliver noget man bliver forbløffet over.

Island er kort sagt en ukendt faktor med ukendte spillere på den internationale scene. Havde det været håndbold, kunne man bruge flere sider på analyser om truppen, men holdet er meget overraskende kommet med til EM, og er kæmpe underdogs i denne dødens gruppe, som den som bekendt er blevet døbt. Alle nederlag på under 10 point, burde tælle som en sejr for Craig Pedersen, og hans tropper i gruppe B.

Op til EM har Island haft en række træningskampe hvor det er blevet til 3 sejre og 3 nederlag. Craig Pedersens tropper har slået Holland 80-55, Filippinerne med 86-76, samt Libanon med 96-75, og tabt til Estland med 85-65,  Holland med 67-65, og Belgien med 86-46.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Danmark var lige ved at kunne fortsætte drømmestarten på kvalifikationen til EM 2025, men måtte se sig besejret af Finland med 89-85 efter en...

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...

Eurobasket

Det er en profilspækket finsk trup, Danmark kl. 17:30 møder på udebane. Se hvilke 12 Finland har udtaget til opgøret her.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks-profilen Adam Heede-Andersen er rejst med det danske landshold til Finland som erstatning for Darko Jukic og kan dermed potentielt få sin...