Kun én dag er færdigspillet ved Eurobasket, og allerede er to større profiler ude med skader. Både Bojan Bogdanovic og Robin Benzing er nemlig ude af spil til søndagens kampe.
Bojan Bogdanovic nåede at spille 22 minutter ved EM for Kroatien før han måtte ude gå med en hjernerystelse i fjerde periode mod Slovenien. Han nåede at score 9 point og tage 2 rebounds.
Den kroatiske storprofil meldes nu ude af spil når de i aften skal oppe i mod Grækenland. Der er desuden ingen meldinger om hvorvidt han kommer til at fortsætte med at spille ved EM, eller om kroaterne må klare sig uden ham.
Kroaterne burde dog ikke være helt på bar bund i og med at de viste at de godt kunne uden deres store profil, da Simon Krunoslav uden problemer viste klassen og blev også kroaternes bedste spiller mod Slovenien med sine 20 point, 6 rebounds og 3 assists.
Tyskerne i samme problemer
I den tyske lejr kommer man ligeledes til at savne small forwarden, Robin Benzing. Den unge tysker vred om på sin ankel i sejren over Island, og måtte ude og sidde med is på anklen efter kun at have spillet 12 minutter.
Tyskeren skal have foretaget flere undersøgelser og meldes definitivt ude i opgøret mod Serbien hvilket kan give tyskerne endnu flere problemer i og med at de ikke er brede i forvejen.
I kampen mod Island viste de nemlig at de havde store problemer med kontinuiteten og brugte rent faktisk samtlige 12 spillere, og var da også tæt på at smide sejren i fjerde periode da Island kom faretruende tæt på.
Foto: FIBA Europe – Wiedensohler
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































