Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Optakt: Bakken Bears står med ryggen mod muren

Bakken Bears har ikke ligefrem fået den bedste start på sæsonen i FIBA Europe Cup. Onsdag aften venter Tsmoki Minsk, og der forventes et brag med høj intensitet.

Foto: Robert Piil

En sejr er alfa og omega for Bakken Bears, når Tsmoki Minsk onsdag aften kommer på besøg i Vejlby-Risskov Hallen.

De aarhusianske bjørne har hidtil spillet to kampe i den europæiske turnering FIBA Europe Cup, men de forsvarende danske mestre står desværre stadig uden sejr i FIBA Europe Cup. I åbningskampen var Hakro Merlins Crailsheim på besøg i Aarhus. Her blev Bakken Bears besejret snævert med 78-91.

I sidste uge var Bakken på besøg hos græske Peristeri Vitabiotics. I Grækenland var marginalerne endnu en gang ikke på Bjørnenes side, hvorfor det danske mandskab måtte rejse hjem med et nederlag på 85-83.

Bakken Bears står altså med et skidt udgangspunkt i Gruppe G i FIBA Europe Cup. Det har dog ikke ændret på klubbens forberedelse frem mod kampen onsdag:

“Vores forberedelse har været helt som den plejer – grundig og gennemarbejdet – med fokus på at have spillerne fysisk toptunet og enkelte taktiske justeringer i forhold til modstanderen,” siger cheftræner for Bakken Bears Anders Sommer til Fullcourt.dk.

Modsat Bakken Bears har Minsk trukket sig sejrrigt ud af begge af deres opgør. Imidlertid har det været knebne sejre. Holdet fra Hviderusland topper gruppen med maksimum point, men de tætte kampe i grupper vidner om, at alle kan slå alle.

“Det ligner en tæt pulje, hvor alle kan slå alle, så hvert eneste point kan blive afgørende. Vi forventer et brag med høj intensitet. Vores topniveau er, hvor det skal være. Men vi skal holde det i længere perioder. Vi ser gode ud, når vi har et aggressivt, defensivt udtryk hver især og som hold,” siger cheftræneren.

Føler du, der er pres på? 

“Selvfølgelig. Vi glæder os til at præstere under pres, mærke suset og holde fokus på opgaven.” siger han afsluttende.

Til dagligt spiller Tsmoki Minsk i den stærke VTB United League, hvor Iffe Lundbergs CSKA Moskva også er med. Minsk befinder sig på en 11. plads med fire nederlag i fire kampe.

Der er tipoff i Vejlby-Risskov Hallen kl. 18.30.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Bakken Bears

Bakken Bears er i gang med at forberede sig på næste sæson, hvor man netop har sikret sig underskriften fra en rigtig klub-veteran.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.