fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Buzzer-beater sænker Bakken Bears

Det så godt ud, men i kampens døende sekunder leverede Avtodor Saratov et highlight af de helt store. En buzzer-beater fra trepointsland fik nettet til at blafre, hvilket resulterede i en stor jubel i den russiske lejr. Saratov besejrede Bakken Bears med 95-96.

Foto: FIBA Europe Cup - fiba.basketball

Onsdag aften tog Bakken Bears hul på deres andet gruppespil i FIBA Europe Cup. De forsvarende danske mestre røg videre fra det første gruppespil i den europæiske turnering med fire sejre og to nederlag.

Bakken Bears fik ikke ligefrem den bedste start i turneringen med deres to nederlag i de to første kampe, men Bjørnene tog sejren i de næste fire kampe og sikrede sig dermed videre avancement fra den første gruppe.

I det andet gruppespil er Bakken Bears landet i gruppe med engelske London Lions, tyrkiske Bahcesehir College og russiske Avtodor Saratov.

Sidstenævnte var onsdag på besøg i Vejlby-Risskov Hallen, og Bakken Bears leverede en god indsats mod et hold, der har været suverænt gode i både FIBA Europe Cup og i den hjemlige liga, VTB United League, der tæller flere Euroleague-hold, heriblandt danske Iffe Lundbergs CSKA Moskva. I VTB indtager Saratov en andenplads, mens CSKA sidder på fjerdepladsen.

Men trods en god Bakken-præstation var det Saratov, der kunne juble efter 40 minutters dramatisk basketball i Vejlby-Risskov Hallen. Bakken Bears led et smerteligt nederlag på 95-96.

I gruppens andet opgør vandt Bahcesehir College overlegent med 107-82 mod London Lions.

Helt lige

Første halvleg var en jævnbyrdig affære. Hjemmeholdet lykkedes ikke med meget, men heldigvis for det danske mandskab var Avtodor Saratov ej heller knivskarpe. Efter fem minutter var stillingen 10-11. Bakken Bears haltede en smule efter Saratov, men en velspillende Ryan Evans var med til at undgå, at Saratov stak af fra Bears.

Amerikanske Ryan Evans var manden holdkammeraterne gik til, og Evans tog teten på Bakken-holdet. Det samme kan siges om Marvelle Harris, der kom fra bænken og gjorde et godt indhop. Bakken Bears var bagud med seks point efter kampens første ti minutter 19-25.

De næste ti minutter foregik derimod i højere grad på Bakkens præmisser. Danskerne havde et bedre tag på de russiske gæster og kunne derfor indhente Saratov-forspringet. Første halvleg sluttede helt lige, 52-52. Bakken vandt anden periode med 33-27.

Dramatik

Mulighederne var der. Bakken Bears fik sat godt med point på tavlen, men det russiske mandskab viste effektivitet bag trepointslinjen, mens de samtidigt udnyttede hvert et hul i forsvaret, der kunne findes. Anden halvleg forløb nøjagtigt ligesom første.

Begge hold slap afsted med en sejr i den ene af de to perioder i anden halvleg, men Bakken Bears var i store perioder det bedre mandskab. De havde i anden halvleg ikke for alvor kampen under kontrol, men med to minutter tilbage af kampen var de foran med fem point, og i sidste halvdel af fjerde periode havde Saratov store problemer med at producere point. Den russiske scoringstørke blev dog ikke udnyttet af Bakken.

Saratov pressede på, men med 18 sekunder tilbage af kampen lavede Ryan Evans et layup, der bragte hjemmeholdet foran med 95-93, og det satte i den grad pres på gæsterne, der tog en timeout for at få snakket tingene igennem. Kampens allersidste angreb blev næppe afviklet, som Saratov oprindeligt havde planlagt, men resultatet var de uden tvivl ovenud lykkelige over.

Saratovs Phil Schrubb havde muligheden for at afgøre kampen med en trepointsscoring, og netop dette formåede han. Schrubb sendte et ufatteligt svært skud afsted, og desværre for Bakken og de knap 1.000 fremmødte fans gik bolden i kurven. Avtodor Saratov vandt med 95-96.

Jarred Ogungbemi-Jackson med endnu en brandvarm kamp i Europa

Kampens topscorer var Bakken Bears´ Jarred Ogungbemi-Jackson, der lavede flotte 26 point. Han lavede dertil otte assists. Marvelle Harris scorede 21 point, og Ryan Evans noterede sig for 15 point.

Topscorer for gæsterne var Jaron Johnson, der scorede 24 point. Johnson spillede en stærk kamp og skød 4 for 6 fra treeren.

Næste gang Bakken Bears spiller i FIBA Europe Cup er onsdag den 15. december, hvor de skal en tur til Tyrkiet for at møde gruppen helt store favorit Bahcesehir College.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.

Bakken Bears

Efter at have været klubløs, siden han havde kontraktudløb med Leyma Coruña i sommer, har Sebastian Åris nu fundet sig en ny klub. Åris...

Bakken Bears

Det bliver ikke til en ny hjemmebane til Bakken Bears lige foreløbig. Onsdag skrev klubbens administrerende direktør, at projektet om en ny hal, der...

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...

FIBA Europe Cup

Gustav Knudsen præsterede flot, da danskerens hold, Spirou Basket, onsdag spillede sig videre til næste runde i FIBA Europe Cup med en sejr mod...

Bakken Bears

Estiske Keila Coolbet blev sat på plads af Bakken Bears, der sejrede på udebane med cifrene 48-82.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.