Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears modtager litauisk lussing i sidste gruppekamp i Europe Cup

Efter en meget ringe indsats af Bakken Bears måtte de overgive førstepladsen til dagens modstander fra Litauen, Nevezis. Bakken Bears går derfor videre som nummer to i Europe Cup.

Inden dagens kamp var både Bakken Bears og de litauiske gæster fra Nevezis begge allerede videre fra det indledende gruppespil i FIBA Europe Cup. Nevezis kunne dog stadig nå at nappe førstepladsen fra Bears, men det ville dog kræve en sejr på mindst 16 point, efter Bakken Bears tog første opgør med 71-86 i Litauen. Der var derfor lagt op til et opgør, hvor begge hold kunne spille uden det store pres.

Det afholdt dog ikke Bakken fra at starte i noget nær deres stærkeste opstilling med Doug Wiggins, Morten Sahlertz, DeVaughn Akoon-Purcell, Tony Bishop og Michel Diouf.

Nevezis lagde dog bedst klart bedst fra land og scorede tre treere indenfor de første tre minutter, hvorfor de også bragte sig foran 2-11. Selvom Steffen Wich tog en timeout, afholdt det ikke gæsterne fra at blive ved med at bombe, og i løbet af de næste par minutter ramte de yderligere to treere til stillingen 4-19.
Det var altså noget nær en mareridtsstart for Bakken Bears, der slet ikke kunne få det til at flyde angrebsmæssigt.
Første quarter endte heller ikke meget bedre for Bears, der var bagud med hele 9-29 efter de første ti minutter.

Man skulle tro, at det var et mere inspirerende hjemmehold, der kom ud til andet quarter, men tilskuerne i Vejlby-Risskov Hallen fik altså ikke meget at juble over i andet quarter heller. Med fire minutter igen havde Nevezis udbygget føringen til 11-43, altså kun to point af Bakken på seks minutter!

Stillingen ved pausen var derfor helt fortjent 23-51 til gæsterne fra Litauen mod et hjemmehold, der kun skød 24,3% i hele første halvleg.

Efter tredje quarter var der status quo. Bakken formåede ikke at få det til at hænge sammen og var bagud med 40-68 med kun fjerde quarter tilbage.

Trods en skidt indsats fra Bears formåede de alligevel at kæmpe sig tilbage nær de 15 point, de havde råd til at tabe med for at holde førstepladsen i gruppen. Med to minutter igen var stillingen 62-84.

Det var dog for sent for hjemmeholdet, der falder til og slutter på andenpladsen i gruppen, efter et klart nederlag på 64-90.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.