Zalgiris har været den største overraskelse i denne sæson i EuroLeague, samt et af de hotteste emner i turneringen i de seneste fem runder.
Her har det litauiske mandskab vundet samtlige fem kampe, over store europæiske modstandere. Panathinaikos, Fenerbahce, Brose Bamberg, Valencia og Olympiacos var alle faldet mod litauerne, men i aften sluttede stimen, da de stødte ind i den serbiske mur i Beograd, hvor de tabte 77-55.
Den serbiske hovedstadsklub Crvena Zvezda, var værter i aftenens EuroLeague-opgør, og de havde en revanche til gode, efter at Zalgiris stjal sejren, mod dem på hjemmebane i Kaunas, med 78-76, i den allerførste runde i turneringen.
Nederlaget betyder at Zalgiris må vige fjerdepladsen til Real Madrid som slog Maccabi Tel Aviv, samt femtepladsen til de forsvarende mestre Fenerbahce, som her til aften slog Baskonia 79-74 på hjemmebane i Istanbul. Zalgiris ryger dermed to pladser ned på en sjetteplads.
Crvena Zvezda stiger imellemtiden op tabellen og befinder sig på en 11. plads med 7 sejre og 9 nederlag. Den samme score som Baskonia og Unicaja Malaga har på hhv. 9. og 10. pladsen.
En hård og defensiv opgør
Store klapsalver til en tidligere stor europæisk spiller, og nu cheftræner Šarūnas Jasikevičius, var den eneste kærlighed Zalgiris fik at føle i Beograd fredag aften.
Begge mandskaber var topmotiverede, og kampens start, bar da også præg af store defensive præstationer, med masser af personlige fejl. Et af holdene var dog langt bedre, da kampen skulle afgøres.
Hjemmeholdet formåede nemlig at stresse deres gæster så meget, at Zalgiris i kampen lavede hele 18 turnovers, imens Zvezda stjal bolden 15 gange.
Til dagligt har Zalgiris desuden turneringens bedste trepointsskud, med 42,75%, men i aftes holdte det serbiske defensiv dem nede på blot 34,5%.
Kampens helt store helt, blev Dejan Davidovac, med sin store præstation i fjerde periode. Med sine tre 3-pointsscoringer i træk for Crvena Zvezda, samt to vigtige blocks, gav han for alvor momentum til hjemmeholdet. Han satte nemlig gang i et 10-0 run, og Zvezda kom foran med 11 point halvvejs i sidste periode, efter en ellers tæt affære i løbet af opgøret.
Zalgiris forsøgte forgæves med at presse på
Zalgiris forsøgte forgæves at holde liv i kampen, men Šaras (Šarūnas Jasikevičius red.) havde ikke recepten til sejr.
Det havde hans kollega i den anden lejr Dušan Alimpijević (31 år) til forskel, der som den yngste træner i turneringen, fortsætter med at imponere, efter at hans hold slog Zalgiris med det endelige resultat 77-65.
Taylor Rochestie blev serbernes bedste spiller med sin double-double 16 point og 10 assists, imens Dylan Ennis spillede sin hidtil bedste kamp i den rød-hvide trøje med 12 point, 2 rebounds, og 1 assist.
Dejan Davidovac skal selvfølgelig også fremhæves for sin store fjerde periode. Han sluttede kampen af med 13 point (3/3 for tre), samt 2 rebounds, 2 steals og 2 blocks.
I Zalgiris-lejren blev Kevin Pangos topscorer med sine 19 point, samt 7 rebounds, og 3 assists, imens Paulius Jankunas blot var den anden spiller i truppen som blev noteret for dobbeltcifre, med sine 10 point.
Veteranen Beno Udrih, der efter 13 år er tilbage på europæisk jord, fik debut for Zalgiris i opgøret. Han vil dog langt fra huske kampen som mindeværdig, eftersom hans første aktion var en fejl. Sloveneren fik desuden blot ni minutter på banen, hvor det blev til 4 point, 1 rebound og 1 assists.
Næste uge tager Zalgiris imod spanske Unicaja Malaga, imens Crvena Zvezda skal en tur til Istanbul, hvor de gæster Anadolu Efes Istanbul.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































