Et af de hotteste europæiske draft prospects i år kommer fra Georgien. En spiller som kan gå hen og blive den store overraskelsen ved dette års draft, efter endnu en fantastisk sæson i ABA Liga og i EuroLeague, for henholdsvis Mega Bemax og Buducnost.
Zaza Pachulia, Giorgi Shermadini, Manuchar Markoishvili og Tornike Shengelia. Alle er navne som de fleste kender fra den lille nation Georgien.
Nu er det dog tid til næste skud på stammen – Navnet er Goga Bitadze, han 19 år gammel, 2,11 meter høj og spiller på centerpositionen.
Hurtig tilpasning med stort potentiale
Bitadze startede karrieren i 2015 i Vita Tbilisi, før han året efter i 2016 rykkede til Serbien, og Mega Bemax. Samme år blev han udlånt til Smederevo, før han sidste år, for alvor fik sit gennembrud for netop Mega Bemax.
Et godt skifte for den unge spiller, eftersom han kom til en klub og talentfabrik, om man så må sige, som år efter år har sendt spillere til NBA.
En klub som blandt andet er kendt for navne som Alpha Kaba, Tomothe Luwawu Cabarrot, Vasilje Micić, og sidst men ikke mindst den største af dem alle NBA’s nye darling serbiske Nikola Jokić.
Ingen havde i starten af sidste sæsonen set det komme, at denne 19-årige georgier ville tage ligaen med storm, og dermed også storme ind på raderen hos diverse NBA-hold.
Efter 22 kampe i sidste sæson og 23 minutter pr. kamp snittede han nemlig 11,8 point, 6,9 rebounds, 1 steal og 2,1 blocks pr. kamp.
Bitadze trak sig dog fra NBA-draften sidste år, og måske var det også klogt, fordi i øjeblikket vurderes han til at gå højere op i draften end sidste år. Dette skyldes selvfølgeligt hans fantastiske præstationer.
Fantastisk udvikling
I år er ovenstående tal nemlig steget markant. Bitadze startede sæsonen for Mega Bemax med 24 point mod Igokea, og senere 28 point i to opgør mod storklubberne Partizan og Cibona.
Midtvejs i sæsonen skiftede han til montenegrinske Buducnost, som havde brug for styrke pladsen under kurven i både ABA Liga men også i EuroLeague, hvor Bitadze ligeledes har leveret store præstationer.
Senest skete det i kampen mod Real Madrid som Buducnost på overraskende vis vandt med resultatet 73-60 på hjemmebane. Her blev georgieren noteret for 13 point og 10 rebounds samt 3 blocks mod de forsvarende EuroLeague-mestre fra Spanien.
Den 19-årige center har indtil videre spillet fem kampe i europas bedste klubturnering og snitter imponerende 14,4 point, 7,4 rebounds og 3,2 blocks pr. kamp på blot 25 minutter pr. kamp. Hertil skal der noteres at han rammer 72% bag straffekastslinien, 25% bag treeren og 63,2% for to point.
Sin bedste kamp havde han mod Olimpia Milano i starten af året, hvor han blev noteret for 23 point, 8 rebounds og 3 blocks.
I ABA Liga er tallene ligeså imponerende, selvom at han har taget et lille dyk i sin form siden sit skifte til Buducnost. I alt snitter han 17,5 point, 7 rebounds, 1 assist og 2,3 blocks.
Artiklen fortsætter under billedet

Gogo Bitadze i aktion for sin tidligere klub Mega Bemax før sit skifte til Montenegro – Foto: Buducnost Vold
Ung spiller med masser af erfaring
Den georgiske spiller anses i dag som et af de største talenter i hans generation. Han har leveret store præstationer i både EuroLeague og ABA Liga.
Allerede tidligt i karrieren røg han på radaren hos diverse hold efter sine store præstationer i EuroLeague’s ungdomsturnering, Adidas Next Generation tournament, hvor han snittede 17,1 point, 11 rebounds, og havde et PIR (Player Index Rating red.) på hele 25,6.
Bitadze der er blot 19 år, har desuden spillet for både det georgiske U15, U16 og U18 landshold, og har endda også fået lov til at snuse til landsholdet forrige sommer, da han sammen med Georgien var med til EuroBasket 2017.
Bitadze fik ikke spilletid ved slutrunden, men har istedet fået en stabil rolle for landsholdet ved VM-kvalifikationen det seneste år. Her har han snittet 8,2 point og 5 rebounds pr. kamp.
Den georgiske center bevæger sig rigtig godt af sin højde. Han er atletisk og en fysisk stærk spiller, der ikke er bange for at tage kontakten under kurven.
Generelt er han ikke bleg for at tage udfordringen op mod spillere, der er ældre end sig selv, og udviser dermed stor mod, mod erfarne spillere.
Han er en utrolig dygtig rebounder, og så er han bedst tæt på kurven. Han tør dog også tage et skud fra distancen, hvis han bliver efterladt fri og får mulighed for det. Dermed gør hans egenskaber ham farlig på mange fronter på banen.
Herunder kan du se nogle af højdepunkterne af den unge georgier i opgøret mod de forsvarende EuroLeague-mestre fra Real Madrid, i sidste uge.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































