Stefan Jovic overhalede i denne uge profiler som Teodosic, Heurtel, Papaloukas, og Williams, i antallet af assists, i en enkelt kamp i Euroleague.
En stærk indsats i fjerde periode sikrede KK Crvena Zvezda en vigtig sejr på udebane i Tyskland, hvor FC Bayern München var værter. Serberne vandt kampen 79-90, og sikrede sig en vigtig sejr i jagten på en plads til Top 16 runden. Og en af spillerne strålede mere end de andre.
Stefan Jovic var i kampen ikke just brillierende, med hans skud, og sine blot 4 point. Men han overblikket var der. I alt 19 assists, sendte den 25-årige, tidligere serbiske landsholdsspiller afsted, og tilføjede samtidigt 5 rebounds og 1 steal på kontoen.
De 19 assists er en ny Euroleague rekord i en enkelt kamp. Nummer to på listen er den tidligere, og kommende holdkammarat, Marcus Williams, med sine 17 af slagsen, som han satte sidste år, efterfulgt af franske Thomas Heurtel, med 15 assists, som han leverede i oktober måned i denne sæson.
Stefan Jovic er desuden den spiller der snitter flest assists pr. kamp i Euroleague med 8 pr. kamp i de første fem kampe, foran spillere som Heurtel (8), Calathes (7.3), Teodosic (7) og Spanoulis (6.8).
Se alle hans 19 assist fra kampen herunder.
Foto: Ivica Veselinov – MojaCrvenaZvezda.net
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































