Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Shavon Shields skyder Milano tættere på slutspillet

Tirsdag aften brændte dansk-amerikanske Shavon Shields varm i AX Armani Exchange Milanos udsatte runde 8 kamp mod Khimki Moskva.

Tirsdag aften blev der afviklet 4 kampe i EuroLeague, som alle var blevet udskudt fra tidligere runder på grund af coronaudbrud.

Et af opgørene var mellem AX Armani Exchange Milano og Khimki Moskva, hvor dansk-amerikanske Shavon Shields fik en hovedrolle, og endte som kampens topscorer med 26 point i Milanos udebanesejr på 93-102. Shields scorede på 10 af 11 field goal forsøg samt 2 af 2 straffekast, hvor af det ene missede skud var bag 3-pointslinjen.

Det er tredje gang i EuroLeague sæsonen, at Shavon Shields ender som milanesernes topscorer i en enkeltstående kamp, og efter i alt 11 kampe i den europæiske klubturnering, er han holdets næstmest scorende spiller med 13,6 point per kamp.

Det er Shields tredje sæson i træk med deltagelse i EuroLeague og sammenlignet med 2019-20 sæsonen har landsholds-forwarden forbedret sig på samtlige parametrer, hvor det mest iøjnefaldende er Shields’ 3-pointsprocenter – her er han gået fra at score på 34,6% af sine skud fra distancen til i år at score på 50% af sine forsøg. Den markante forbedring har også betydet, at Shields i år snitter 4,1 point mere per kamp end tilfældet var sidste år.

Shavon Shields blev hentet til Milano før denne sæson sammen med profiler som Kyle Hines og Malcolm Delaney, for at sikre en plads i slutspillet. I øjeblikket indtager Milano-klubben en 5. plads i turneringen.

Se alle Shavon Shields’ scoringer herunder:

Historisk mange italienske point

Milanos 102 point er det meste klubben nogensinde, har scoret i ordinærspilletid på udebane, i den tid de har deltaget i EuroLeague turneringen.

En af grundene til de mange point skal blandt andet findes bag 3-pointslinjen, hvor italienerne scorede på 68,4% af deres forsøg og samtidig leverede 28 assists i en flot spillet holdpræstation.

Se alle highlights fra hele kampen herunder:

Næste gang Shavon Shields og Milano skal i kamp er på fredag, hvor de skal en tur til Barcelona og spille mod turneringens førsteplads.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

FIBA World Cup

Fullcourt har talt med den danske landstræner, Allan Foss, forud for de to svære VM-kvalifikationskampe mod Georgien. Landstræneren må, ud over Markus Møller, der...

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.