Aftenens sidste EuroLeague semifinale var en gentagelse af sidste års bronzekamp. Her var det CSKA der trak det længste strå da de tog en overbevisende sejr på 70-94.
Der var dog lagt i ovnen til mere fra Real Madrids side af i aftenens opgør. I år er begge hold i toppen af de offensive statistikker. CSKA tager førstepladsen med 89,24 point per kamp mens Real Madrid er på andenpladsen med 85,68 point.
Det er sjette år i træk at russiske CSKA er med ved Final Four. Efter et overraskende exit fra semifinalen sidste år, er de dog opsat på mere i år. Det er da også et hold med massere erfaring der i aften trækker i den blå-røde uniform.
Årets træner sidste sæson, Dimitris Itoudis, har nemlig vundet titlen hele fem gange som assistenttræner i Panathinaikos, og en enkelt gang med CSKA, som cheftræner for to år siden.
Russerne kom bedst fra start
Kampen startede ud i et helt voldsomt tempo, fra sæsonens bedste offensive mandskaber. Specielt CSKA Moscow’s Higgins dominerede første del af kampen, med 10 point ud af sit holds første 13. Det gav også russerne den bedste start på kampen, og kom fortjent foran med 17-12 efter de første seks minutter.
Clyburn lukkede første periode med en lidt heldig buzzertreer, ligesom man troede Real Madrid skulle komme lidt tilbage i kampen. De første ti minutter endte 30-20 til russerne, hvilket var helt fortjent.
Anden periode startede godt for spanierne, som med godt forsvar og tur i den offensivt, fik spændingen tilbage i kampen. CSKA tog en timeout, men lige lidt hjalp det. Blot et minut senere kunne Sergio Llull bringe spanierne foran med 34-35. Jaycee Carroll trop, og udbyggede føringen til 34-37.
Real Madrid afgjorde sagerne i anden halvleg
CSKA kom sig lidt oven på chokstarten på anden periode fra Madrid, og kom foran igen 38-37. JC Carroll ramte dog sin tredje treer i kampen, så spanierne endnu engang kom foran. Holdene skiftedes perioden ud med at score, men til sidst var det alligevel Real Madrid der fik føringen ved pausen på 46-47.
Spanierne fortsatte efter pausen, hvor de træk mere og mere fra. Luka Dončić stemplede for alvor ind i kampen med en dyb treer til stillingen 51-60.
Spanierne red fortsat på bølgen, og lignede mere og mere et hold der skulle spille finale på søndag. Føringen var med otte minutter igen oppe på 12 point, efter et sandt bombardement af treere fra Real Madrid. Thompkins satte spaniernes 11. trepointsscoring, inden CSKA tog timeout.
Lige lidt hjalp det dog, og Real Madrid kørte fortsat derudaf. CSKA lurede et par gange på et comeback, men havde på ingen måder et svar på spaniernes solide fysik.
Trods et par gode treere mod slutningen af kampen, for at skabe den fornødne spænding, så var spanierne hverken til at hukke eller stikke i. Real Madrid kunne derfor fortjent trække sig ud af kampen som vindere, med en sejr på 83-92.
Den blot 19 årige Luka Dončić blev kåret som kampens spiller, efter en flot præstation med 16 point, 7 rebounds og 2 assist.
Real Madrid møder dermed Fenerbahce i søndagens EuroLeague finale som starter kl. 20.00.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































