Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bayern Munich

Real Madrid slår Bayern München på sen tre’er

I gruppe As mest intense opgør, vandt Real Madrid på hjemmebane over Bayern München med 101-99, på baggrund af en tre’er med få sekunder på uret, fra den amerikanske tre-points specialist Jaycee Carroll (billedet).

Forud var gået en kamp der svingede meget frem og tilbage, hvilket har været kendetegnede for Real Madrids sæson generelt. Klubben fra den spanske hovedstad lagde sig komfortabelt i spidsen med 33-20 efter første periode, men dette forspring blev formøblet inden pausen mellem de to halvlege, og inden sidste periode, var det tyskerne der havde trukket fra, og førte med 73-81.
Med tre minutter tilbage af kampen var Real Madrid stadig nede med otte, men så tog man sig sammen.
Med 22 sekunder igen var man endda kommet op med to point, men så satte Alex Renfroe en tre’er for Bayern München, så de nu igen var ovenpå. I sidste angreb leder Madrid efter det åbne skud, og selvom en to’er havde været tilstrækkeligt, endte bolden med knap tre sekunder tilbage hos en helt åben Jaycee Carroll. Det er ikke et skud han siger nej tak til, og til enorm jubel for de 10.000 hjemmetilskuere i Barclaycard Center, gik bolden gennem netmaskerne. Det rakte til en sejr, da Alex Renfroe sendte kampens sidste desperate skudforsøg under kurven, og dermed lavede en airball.

Om kampens afgørende angreb og scoring, siger manden med det afgørende skud, Jaycee Carroll, til euroleague.net:
“På det sidste spil lavede vi nogle ekstra afleveringer, og bolden endte i mine hænder… Og jeg ramte skuddet. Det vigtigste var at vi vandt kampen. Vi vidste at Bayern ville blive en hård og svær modstander at besejre. De spiller rigtig godt, og holdt deres muligheder åbne indtil de allersidste sekunder.”

Madrid havde flere spillere der leverede pragtpræstationer. Bedst var veteranen Felipe Reyes, der var noget nær ustoppelig. Han havde en double-double på 20 point og 11 rebounds, og fik sågar sænket en enkelt tre’er. Samlet var han 6/9 fra gulvet og scorede på alle sine syv straffe.
Også Rudy Fernandez (20 point, seks rebounds, 5/6 fra tre’eren(!)) og Sergio Llull (18 point, seks assists) må fremhæves fra hjemmeholdet.

Også Bayern München havde et par gode bidragsydere til den spændende kamp, især Nihad Djedovic (22 point, 3/5 fra to’eren, 4/7 fra tre’eren), John Bryant (14 point, 6/7 fra to’eren) og Alex Renfroe (21 point, 5/6 fra to’eren, 3/4 fra tre’eren).
Generelt leverede begge hold især flotte procenter fra tre’er-distancen, da man ramte næsten halvdelen af kampens forsøg fra distancen. Real Madrid havde 14/29 (48,3%) og Bayern 13/27 (48,1%).

Herunder Euroleagues egen highlight-film fra den højest medrivende kamp:

Med sejren fortsætter Real Madrid sin slingrekurs i årets turnering, hvor man nu har to sejre og to nederlag – i øvrigt det samme som Bayern München, som dog nok lever lidt bedre med en sejrsprocent på 50, da hverken forventninger eller traditioner er helt de samme i det sydtyske. Under alle omstændigheder kan Bayern tage en masse positivt med videre fra kampen, hvor de beviste at de selv på udebane, kan byde en af turneringens allerbedste hold op til dans.

I gruppe As to andre kampe vandt Khimki overbevisende hjemme over Strasbourg med 88-62, mens Fenerbache vandt 60-74 i Beograd over Røde Stjerne. Dermed fortsætter netop Khimki og Fenerbache parløbet i toppen af gruppen, hvor begge har tre sejre efter fire runder.

I gruppe B var der topkamp i Baskerlandet, da Laboral Kutxa tog imod Anadolu Efes Istanbul. Det endte med en vanvittig kamp, hvor hjemmeholdet var nede med 11 inden sidste periode, kom tilbage og fremtvang overtid, og til syvende og sidst stod med en sejr på 92-90, og dermed også førstepladsen i gruppen. Den tidligere Real Madrid-center Ionnis Bourousis blev kampens spiller med en double-double med 18 point og 11 rebounds.

Olympiacos tog hjemme imod franske Limoges, som blev udraderet og sendt retur til Frankrig med de svigende cifre 75-49. De 49 point af Limoges svarer til lidet imponerende 12,25 point pr. periode. Dermed overtager Olympiacos gruppens andenplads.
Cedevita Zagreb sejrede i Milano over Milan med 68-77, og spiller sig dermed op på fjerdepladsen, der – hvis den holdes – giver adgang til turneringens næste runde.

Herunder highlights fra vanvidskampen imellem Laboral Kutxa og Anadolu Efes – snyd ikke dig selv for at klikke på “play”:

Foto: Igor Vujanovic – MojaCrvenaZvezda.net

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Tobias Jensen og Ratiopharm Ulm er klar til finalerne i Bundesligaen, efter de torsdag besejrede Würzburg Baskets i den afgørende femte finale i serien.

Internationalt

En flot debutsæson i Bundesligaen er slut for Bakary Dibba, efter danskerens mandskab, Heidelberg, tirsdag tabte efter overtid til FC Bayern München.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...