Vi fik en spændende første runde da Euroleague anno 2015-16 blev skudt i gang sidste uge. Bl.a. måtte undertegnede sande, at forudsigelserne om at Barcelona og Panathinaikos ville komme til at sidde tungt på tronen i gruppe C, foreløbigt er blevet gjort til skamme. Begge hold løb ind i nederlag på udebane til hhv. Karsiyaka og Lokomotiv Kuban, ligesom også de forsvarende mestre fra Real Madrid måtte lide et nederlag, da man ikke kunne besejre Khimki i Rusland.
Nu venter – forhåbentligt – endnu en spændende runde, når bolden igen ruller i Europas fornemmeste basketball turnering i de kommende to dage. Herunder et kig på rundens mest interessante opgør:
Fokuskamp et: Real Madrid – Røde Stjerne:
Torsdag aften er der storopgør i vente i den spanske hovedstad, når den serbiske traditionsklub Røde Stjerne er på besøg hos Euroleagues forsvarende mester Real Madrid. Røde Stjerne fik den klart bedst start på turneringen af de to, da man hjemme i Beograd vandt meget komfortabelt over Strasbourg (81-59) foran tæt ved 15.000 fanatiske hjemmefans. Real Madrid derimod fik en dårlig begyndelse på titelforsvaret, da man aldrig rigtig fandt fodfæste i kampen ude mod Khimki. Man kom hurtigt bagud med over 10 point, og nåede aldrig indenfor den margin igen. Det endte med et klart nederlag på 84-70.
I den hjemlige liga har Real Madrig heller ikke imponeret endnu, hvor det bl.a. er blevet til et exit i Super Cup’en til Malaga, mens man tabte i sæsonpremieren til Valencia. Røde Stjerne er dog langt væk hjemmefra, og uden turneringens (måske) mest fanatiske tilhængere ligner det ikke at en overraskelse ligger lige for. Det vidner bookmakernes odds da også om; bedste odds på kampen finder man hos Unibet der giver odds 15.00 for serbisk sejr, mens en hjemmesejr her udløser “svimlende” odds 1.04.
Hjemmeholdets profiler udgøres i særdeleshed af den sejrsvante og rutinerede backcourt, trioen Sergio Rodriguez, Sergio Llull og Rudy Fernandez. De tre spillere har et niveau, der når det kører er i regulær verdensklasse, hvilket CV’erne med talrige titler med både Spanien og Real Madrid vidner om.
For Røde Stjerne skal vi holde øje med de amerikanske forwards Quincy Miller, der har pænt med NBA erfaring, og Ryan Thompson. Derudover har man også en prominent og meget erfaren center i den græske Sofoklis Schortsanitis.
Kampen spilles kl. 22 torsdag aften, og kan streames i god kvalitet hos euroleague.tv.
Fokuskamp to: Sassari – CSKA Moskva:
Anden fokuskamp spilles i Italien, hvor de italienske mestre Sassari tager imod de russiske ditto, CSKA. På papiret er det måske ikke en af de mest spændende og jævnbyrdige kampe, men CSKA er simpelthen så godt spillende for tiden, at man ikke bør snyde sig selv for at se dem i aktion. I runde et fuldstændigt udraderede de Maccabi Tel Aviv med cifrene 100-69, og selvom israelerne måske ikke helt har haft samme niveau som i tidligere år, er det altså et hold der vandt Euroleague så sent som i 2014!
Italienerne havde en langt mere jævnbyrdig turneringsdebut, da man var i overtid hos Darussafaka, inden det til sidst blev til et nederlag på 83-74.
Dermed fører russerne puljen klart, mens Sassari ligger næstsidst. Sassari skal håbe på at hjemmebanefordelen kan blive en faktor, men det er næppe nok til at stoppe Milos Teodosic og co. Bookmakerne spår dog, at kampen bliver en anelse mere jævnbyrdig end vores første fokuskamp, og giver hos Unibet odds 6.00 for en hjemmesejr, mens Bet365 har bedste odds på CSKA-sejr; 1.16.
Profilerne hos gæsterne er uden tvivl guard-teamet, i form af serbiske Milos Teodosic og franske Nando de Colo. Begge spiller simpelthen fremragende basketball for tiden, især godt illustreret ved EM i september, hvor de begge havde en stor andel i, at deres respektive landshold nåede semifinalen. Nando de Colo spillede i perioder bedre basketball end landsholdskollegaen Tony Parker, hvilket siger en del om niveauet hos Nando pt. Centeren Viacheslav Kravtsov fra Rusland skal man også holde et vågent øje med.
Hos Sassari er profilerne den amerikanske center Jarvis Varnado, landsmanden Brent Petway (med en fortid hos Harlem Globetrotters, hey…) der er power forward og den meget rutinerede congolesiske small forward Christian Eyenga.
Kampen er 20:45 fredag aften, og kan selvfølgelig også streames hos euroleague.tv.
Fokuskamp tre: Zalgiris – Lokomotiv Kuban:
Den tredje og sidste fokuskamp finder vi i Litauen fredag aften. De litauiske mestre Zalgiris tager hjemme i Kaunas imod Lokomotiv Kuban, i rundens på papiret klart mest spændende opgør. Zalgiris startede turneringen forsigtigt ud, med en snæver 62-66 sejr i Polen Zielona Gora (en af blot to udesejre i premiere-runden). Umiddelbart ikke en skræmmende indsats, mod turneringens måske dårligste hold.
Kuban derimod tog, som bekendt, en overraskende sejr hjemme over gruppe-favoritterne Panathinaikos, og selvom Kuban har et rigtig dygtigt mandskab, og ikke skal undervurderes, var undertegnede alligevel overrasket over den stærke indsats i premieren.
Det kan godt gå hen og blive et særdeles spændende og intenst opgør i Kaunas, hvor Zalgiris måske er svage favoritter, men med de to holds respektive indsatser i første runde, skal værterne ikke vide sig for sikre.
Bedste odds for en hjemmesejr giver Nordicbet og Betsafe (begge 1.90), mens Bet365 har bedste odds for udesejr, nemlig 2.00.
I den litauisk dominerede trup, er en af de mest prominente spillere for hjemmeholdet landsholdsspilleren Mantas Kalnietis, der er ekstra interessant til denne kamp, da han er skiftet hjem til Zalgiris efter flere sæsoner hos netop Lokomotiv Kuban!
Kubans største profiler må være den nykårede spanske Europamester Victor Claver, og den amerikanske center Chris Singleton.
Kampen er 18:45 fredag aften, og kan som alle andre Euroleage-kampe streames på euroleague.tv.
Denne rundes program:
| 22.10. 19:00 | Anadolu Efes | Olimpia Milano | |||
| 22.10. 19:30 | Cedevita | Limoges | |||
| 22.10. 20:05 | Maccabi Tel Aviv | Unicaja | |||
| 22.10. 20:45 | Bayern | Khimky M. | |||
| 22.10. 21:00 | Panathinaikos | Pinar Karsiyaka | |||
| 22.10. 22:00 | Real Madrid | Crvena zvezda | |||
| 23.10. 18:45 | Zalgiris Kaunas | Lokomotiv Kuban | |||
| 23.10. 20:00 | Brose Baskets | Darussafaka | |||
| 23.10. 20:30 | Laboral Kutxa | Olympiakos | |||
| 23.10. 20:45 | Sassari | CSKA Moskva | |||
| 23.10. 20:45 | Strasbourg | Fenerbahce | |||
| 23.10. 21:00 | Barcelona | Zielona Gora |
Foto: Ivica Vujanovic – MojaCrvenaZvezda.net










































































