Olympiacos vandt tre ud af fire kampe i februar-måned. Det græske mandskabs stjerne Sasha Vezenkov er derfor blevet kåret som February Most Valuable Player, også kendt som månedens spiller.
Med den gode periode i den forgangne måned klatrede Olympiacos fra sjettepladsen til fjerdepladsen i Euroleague. Formår Olympiacos at bevare fjerdepladsen i den resterende del af grundspillet, står de med hjemmebanefordelen i første runde i turneringens slutspil.
Det er første gang i karrieren, at 26-årige Vezenkov løber med prisen, og det er første gang siden 2015, at månedens spiller-prisen går til en fra Olympiacos. Tilbage i april 2015 var det Georgios Printezis.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































