Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Nick Calathes tog sejren i overtid mod Zalgiris

Det var dobbelt-op på grønt der i aftes tørnede sammen i Olympic Sports Center i Athen. Her tog Panathinaikos (12-7) i mod Zalgiris Kaunas (12-7) i forsøget på at bryde den dårlige stime.

Med et hårdt nederlag til CSKA Moscow i sidste uge, var Panathinaikos ikke længere ubesejrede på hjemmebane. De forsvarende græske mestre havde dermed brug for en sejr i aftenens opgør, for at bevise at de hørte til i toppen af ligaen.

De to hold har har mødtes tidligere i sæsonen. Her var det litauerne der trak det længste strå og tog en hjemmebanesejr på 6 point. Sejren sendte desuden Zalgiris afsted på en 5-kamps sejrsstime som var med til at placere dem i ligaens top.

Gæsterne måtte dog undvære deres kaptajn, Paulius Jankunas her til aften. Jankunas har været garant for 12,5 point i snit i sæsonen og har dermed båret en stor offensiv byrde for holdet.

Foruden den manglende kaptajn, så er det også blevet til elleve sejre i træk for Panathinaikos når de to hold har mødtes i Athen. Zalgiris havde derfor en alvorlig opgave foran sig, ligeledes i håbet om at fastholde deres topplacering i ligaen.

Værterne trak fra fra start

Med 14 point på 4 af 5 fra 3’eren lagde hjemmeholdets Marcus Denmon fra land og gjorde livet surt for gæsterne.

Hjemmeholdet lagde solidt fra land og med 4 assists alene i første periode, snoede Nick Calathes spillet om sin lillefinger og skabte gode momenter for hjemmeholdet.

Problemerne fortsatte for Zalgiris, der i løbet af blot halvandet minut i starten af anden periode havde begået yderligere fem fejl. Det var i særdeleshed de hårde drive-and-kick spil fra hjemmeholdet der gjorde det svært for gæsterne at sætte fødderne rigtigt i forsvaret.

Panathinaikos viste deres gode defensive takter frem og kunne således holde Gæsterne fra at score fra gulvet i de første fire minutter af anden periode. Det varede dog kun indtil Kevin Pangos fandt Aaron White over ringhøjde og han kunne dunke deres første to fieldgoal point i.

Zalgiris genfandt dog den offensive energi og fik nedbrudt hjemmeholdets stærke forsvar. Et 6-0 run, med tilhørende fornemt forsvar, reducerede hjemmeholdets 20-points føring gevaldigt og med kun få sekunder igen, kunne Zalgiris bringe sig inden for blot få possesions.

Således gik det dog ikke, og med god hustle kunne hjemmeholdet holde forspringet på 10 point. De to hold gik til pause med cifrene 47-37.

Vanvids-comeback gav kampen nyt liv

Efter pausen virkede det dog som om hjemmeholdet var gået helt kolde. Intet ville gå i kurven for dem, mens Zalgiris buldrede derudaf.

Med knapt to minutter igen af trejde periode tog Zalgiris føringen for første gang i kampen.

Hjemmeholdet formåede dog at få styr på forsvaret – til trods for at de kun lavede 12 point i perioden. Det betød, at de igen kunne tage føringen med blot ét enkelt point, inden kampens sidste periode.

Selvom de kom efter den sløje offensive indsats og skabte et hederligt forspring, så fandt Zalgiris endnu engang vejen frem. Med blot ét minut tilbage af kampen, havde gæsterne bragt sig foran, inden hjemmeholdets James Gist begik en fejl i angrebet.

Gæsterne havde nu muligheden for at bringe sig yderligere foran, og det var som sød musik i ørene på Kevin Pangos. Han satte en treer og gav sit hold en føring på fire point.

I modsatte ende gjorde KC Rivers ham dog kunsten efter og satte ligeledes en 3’er.

Efter en total forvirring, hvor Zalgiris troede de havde taget en timeout, kom de endnu engang på straffelinjen med 33 sekunder igen.

Rivers sikrede overtid for hjemmeholdet

Efter blot ét enkelt af de to straffekast gik i, gjorde KC Rivers det endnu engang til sin mission, at bringe sit hold foran. Med et resolut drive mod kurven – og med stærkt efterfølgende forsvar, udlignede han kampen og de to hold skulle nu ud i overtid.

Zalgiris kom fyr og flamme ud til overtiden og skabte hurtigt et forspring på 7 point inden Panathinaikos igen skruede op for farten og indhentede dem.

Med 19 sekunder igen gav Arturas Milaknis de mange græske fans en regulær forskrækkelse. En treer der meget vel kunne have afgjort kampen var nede og kysse netmaskerne inden den igen hoppede ud af ringen.

Rivers fik endnu engang muligheden for at afgøre kampen, denne gang var det dog fra straffekastlinjen. Det blev dog kun til ét enkelt ramt skud.

I modsatte ende lignede det en historisk sejr for gæsterne, da Kevin Pangos sendte bolden i nettet med 4 sekunder tilbage på uret.

Nick Calathes er dog ikke kendt for at give op. Som skudt ud af en kanon, spurtede han ned i den modsatte ende, i håbet om at blive fejlet. Fejlet blev han dog ikke, men han kunne derimod sende bolden i nettet efter et svært layup med mindre end ét sekund på skuduret.

Med cifrene 94-93 tog Panathinaikos sejren og de fik dermed også oprejsning for nederlaget i sidste uge.

Nick Calathes var over alt

Calathes blev delt topscorer for hjemmeholdet. Foruden ham, havde også Lukas Lekavicius og Marcus Denmon 14 point. Calathes flirtede foruden sin score med en triple-double med 9 assists og 8 rebounds.

Det var dog ikke en sikker scoringsdag for Calathes, der blot ramte 3 af sine 13 skud fra gulvet. Han gjorde det dog godt igen ved at ramme 7 for 8 fra straffelinjen og ved at sætte det afgørende skud.

For gæsterne blev Antanas Kavaliauskas den altdominerende leverandør af point. Med 9 af 12 fra gulvet leverede han 21 point mens Aaron White var næstbedst med 17 point og 8 rebounds.

Zalgiris må nu rejse tomhændede hjem til Kaunas hvor de kan se frem til en kamp mod Maccabi Tel Aviv i næste spillerunde. Panathinaikos rejser en tur nordpå hvor de skal møde tyske Brose Bamberg.

Tidligere Europa- og basketligaskribent fra Næstved, der nu slår sine folder som psykologistuderende og livestream producer for Fanseat i Århus!

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...