David Blatt er tilbage i Europa, og forventes officielt præsenteret inden længe. Den tidligere Cleveland Cavaliers træner havde ellers et ønske om at blive i NBA, men eftersom at flere, og flere af de ledige trænersæder blev optaget, besluttede han sig for at vende tilbage til Europa og Euroleague.
Hans nye destination og klub er den tyrkiske liga, og millionklubben Dogus Darussafaka, der til næste sæson, har fået et wildcard i den bedste europæiske række Euroleague. Et overraskende valg af amerikaneren, der både havde tilbud fra storklubber som FC Barcelona og Anadolu Efes Istanbul. Men amerikaneren ser ud til at lade sig friste pengene.
Holdejerne Dogus-group er nemlig også storsponsorer af selve Euroleague, og der rygtes at de til næste år vil have et budget på op i mod 30 millioner euro, hvilket er blot 7 millioner mindre, end hvad de nuværende Euroleague mestre, russerne fra CSKA Moscow, har at arbejde med.
Dermed er der højest sandsynligt store forventinger til den amerikanske træner, der angiveligt kommer til at få 1.7 millioner pr. sæson i den tyrkiske klub, de næste to sæsoner. Med denne sum bliver Blatt den anden dyreste træner i Euroleagues historie, efter Zeljko Obradovic fra Fenerbahce.
Nye udfordringer for David Blatt
Amerikaneren har en lang karriere i det europæiske, hvor han blandt andet vandt Euroleague-titlen med Maccabi Tel Aviv i 2014. Samme år blev han også kåret til årets træner i turneringen. Sammen med Maccabi har han vundet det Israelske mesterskab 5 gange.
Efter den succesfulde sæson i 2014 tog Blatt over Atlanten og blev ansat som cheftræner i Cleveland Cavaliers fra 2014 til januar 2016 hvor han blev fyret, på trods af at han og holdet på det tidspunkt havde den bedste record i eastern conference med 30 sejre og 11 nederlag. I sin første sæson i NBA formåede han at bringe Cavaliers frem til NBA-finals, hvor de dog tabte til Golden State Warriors med 4-2 i finaleserien.
Udover Maccabi Tel Aviv har Blatt også stået i spidsen for klubber som Dynamo St. Petersburg og Dynamo Moscow i Rusland, Benneton Treviso i Italien, Aris Thessaloniki i Grækenland, og Efes Pilsen i Tyrkiet.
På landsholdsplan har han også flere medaljer, blandt andet en EM-guld og bronzemedalje i henholdsvis 2007 og 2011 med det russiske landshold, samt en bronzemedalje i 2012 ved de Olympiske Lege i London.
Dogus Darussafaka har derfor hentet en meget erfaren herrer, og målet for næste sæson bliver helt sikkert langt større for tyrkerne i den kommende sæson, efter at de i år røg ud af Euroleague efter Top 16 runden, imens de i den tyrkiske liga røg ud i semifinalen til Anadolu Efes Istanbul.
Foto: Kristina Todorovic – MojaCrvenaZvezda.net
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































