Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Kongerne af Euroleague fortsætter sejrsstimmen

De forsvarende Euroleague-mestre CSKA Moscow, fortsætter deres fantastiske dominans, og er stadigvæk ubesejret i turneringen.

Det spanske storhold Real Madrid, kunne heller ikke sætte en stopper for CSKA Moscow, der i denne sæson nedlægger modstanderne på stribe i Euroleague. Efter sejren over Real Madrid med 91-90 er de dermed stadigvæk det eneste ubesejrede hold i turneringen, med seks sejre i træk. Madrilianerne ryger derimod ned på fire sejre og to nederlag.

Russernes suverænitet er dog på ingen måder en overraskelse. Sidste år spillede de en rigtig god sæson, hvor de både var det bedste hold i forsvar og angreb. Dette er noget de har taget med i denne sæson, og det er der også en fornuftig forklaring for.

Truppen har til forskel for Real Madrid, og ikke mindst andre hold i turneringen, ikke ændret sig væsentligt. Blot tre udskiftninger ud af 16 spillere, har russerne foretaget, hvilket har givet den græske succestræner Dimitris Itoudis, mulighed for fortsat at udøve samme filosofi på banen. Træneren kender spillerne, og spillerne kender hinanden og træneren. Den perfekte cocktail til endnu en successæson.

Real Madrid pressede CSKA til det sidste

Nemt blev kampen mod Real Madrid dog på ingen måde. Gæsterne fra Spanien startede nemlig bedst, og vinder første periode med 17-26. Herefter vågnede den russiske bjørn, og knuste Madrid med 32-12 i anden periode. Dette gav hjemmeholdet fra den russiske hovedstad en fin føring på 49-28 ved halvleg.

Langt inde i tredje periode virkede det til at russerne havde kontrol over kampen, og kunne sikre sig endnu sejr. Gæsterne ville det dog anderledes, og med tre sekunder igen, havde de chancen for at sende kampen i overtid.

Sergio Llull brændte dog sit tre-pointsforsøg, og Jonas Maciulis tip-in og to point, var dog ikke nok til at ændre kampen, der ender med 91-90 til CSKA.

Netop Llull, var blev også gæsternes bedste mand med sine 21 point, 7 assists og 2 rebounds. Jaycee Carroll stod for 13, Jonas Maciulis for 11, og Gustavo Ayon for 10 point.

Den franske landsholdsguard Nando De Colo overskyggede dog alt og alle i aftenens opgør. De Colo var intet mindre end forrygende i kampen mod Madrid, som han slutter af med 28 point, 6 rebounds og 2 assists. Hans makker Milos Teodosic, sluttede af med 15 point, 6 assists og 3 rebounds.

Milos Teodosics assists i kampen betød samtidigt at han kravlede op, som den tredje bedste assisterende spiller i Euroleagues historie med sine 978 af slagsen. Grækeren Vassilis Spanoulis fra Olympiacos ligger nr. to på listen med sine 997 assists, imens den forhenværende Panathinaikos guard Dimitris Diamantidis, der stoppede karrieren denne sommer, topper listen med sine 1.255 af slagsen.

Foto: M. Serbin – cskabasket.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...