Baskonia gav tirsdag aften Real Madrid deres første nederlag i Euroleague-turneringen i denne sæson.
Efter to stærke kampe og sejre mod Olympiacos Piraeus og Maccabi Fox Tel Aviv, blev det til et nederlag for Real Madrid i Euroleague’s tredje spillerunde. Baskonia derimod er nu oppe på to sejre mod Anadolu Efes Istanbul og Real Madrid, samt et enkelt nederlag til Zalgiris Kaunas på udebane.
Sidste år nåede Baskonia finaleturneringen Final Four, men blev her slået ud i semifinalen af Fenerbahce Istanbul efter et sandt overtids drama.
I år har spanierne skiftet langt de fleste profiler ud fra sidste sæson, som de ikke har kunne holde på, men det har altså ikke rystet spanierne. Igår sendte Baskonia nemlig et pænt budskab ud til Euroleague-klubberne, at de fortsætter hvor de slap.
Real Madrid kom tidligt i problemer
Allerede efter første periode så det sort ud for Real Madrid, der er bagud med 19-32 efter kampens første ti minutter.
Den kongelige klub, kæmpede sig dog på kongelig maner langsomt tilbage i kampen. I starten af fjerde periode kommer Madrid for første gang i føresædet. Men så dukkede Jaka Blazic op, og ødelagde festen for madrilianerne, med ti sekunder igen af kampen.
Den slovenske landsholdsguard gav nemlig Real Madrid dødstødet med sin trepointsscoring til 87-91, der i sidste ende også blev det endelige resultat. Jaycee Carroll fra Real Madrid formåede nemlig ikke at ramme sit skud i det efterfølgende angreb.
Netop Jaka Blazic blev også kampens topscorer med sine 21 point (4/9 for tre) samt 4 rebounds, 2 assists og 2 steals. Den tyske landsholdsspiller Johannes Voigtmann scorede 18, og tog 11 rebounds. Den erfarne Tornike Shengelia stod for 14 point, Adam Hanga 12, og Shane Larkin 11.
I den anden lejr var den unge prospect Luka Doncic bedst med sine 15 point, 4 assists og 3 rebounds, der samtidigt var en ny EuroLeague career-high. Gustavo Ayon blev i mellemtiden topscorer for Real Madrid med sine 16 point, imens Sergio Llull stod for 13, og Felipe Reyes og Jaycee Carroll for hver 11 point.
I næste opgør møder Baskonia det græske storhold Olympiacos Piraeus torsdag den 27. oktober på hjemmebane, imens Real Madrid skal en tur til Italien hvor EA7 Emporio Armani Milan venter samme dag. Kampen vises i øvrigt direkte på TV3 SPORT 2 kl. 20.45.
Læs også: Ny sæson, ny træner og ny trup til Baskonia
Læs også: Beograd bliver værtsby for Final Four i 2018
Se også: Top 10 højdtepunkter fra anden runde i Euroleague
Foto: Baskonia – Igor Martin
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































