I år bliver en historisk sæson for den bedste europæiske klubturnering Euroleague, der gennemgår en kæmpe strukturændring som følge af de store uenigheder mellem FIBA og netop Euroleague.
Den europæiske krig mellem FIBA og Euroleague gjorde at klubberne stemte ja til store forandringer i den kommende sæson. FIBA der med i søsættelsen af det nye projekt Basketball Champions League, forsøgte at vælte Euroleague turneringen. Klubberne var dog loyale overfor Euroleague, og dermede fejlede FIBA’s forsøg i stor stil.
Men denne interne strid resulterede også i en aggressiv tilbagesvar fra Euroleague og de associerede klubber, der gjorde at turneringen i år bliver mere lukket end nogensinde, og gennemgår den største strukturændring i turneringens historie.
Fra 24 hold til 16 hold i Euroleague
De seneste mange sæsoner har vi vænnet os til at se 24 hold kæmpe om Euroleague-trofæet, men i år er antallet af hold skåret ned med otte hold fra 24 til blot 16 deltagerhold.
Dette har samtidigt betydet at Euroleague har måtte tage nogle drastiske beslutninger for at sikre sig den bedste kvalitet i turneringen. I alt har 11 hold fået et såkaldt A-licens, der betyder at de har bundet sig til Euroleague i elleve år.
De ti hold er Anadolu Efes (Tyrkiet), Fenerbahçe (Tyrkiet), Baskonia (Spanien), CSKA Moscow (Rusland), FC Barcelona (Spanien), Real Madrid (Spanien), Maccabi Tel Aviv (Israel), EA7 Emporio Armani Milano (Italien), Olympiacos (Grækenland), Panathinaikos (Grækenland), og Žalgiris (Litauen).
Udover de elleve hold har vinderen ABA Liga (KK Crvena Zvezda), Tyskland (Brose Bamberg), og VTB Ligaen også fået en enkelt plads i turneringen sammen med vinderen af den tyrkiske liga hvor Galatasaray har fået en billet i denne sæson, eftersom at både Anadolu Efes og Fenerbahce har en direkte plads i turneringen.
Læs også: CSKA vinder Euroleague finalen på trods af vanvittigt comeback af Fenerbahce
Vinderen af EuroCuppen vil i fremtiden også få en direkte plads i Euroleague, ligesom i år. Som noget usædvanligt har Darussafaka Dogus Istanbul desuden fået et wildcard til turneringen i år. Dette vil dog i fremtiden ikke ske oplyser Euroleague. Men antallet er hold er rent faktisk ikke den største ændring i turneringen.
Turneringsstruktur bliver den væsentligste ændring
Den mest omfattende ændring i turneringen bliver selve strukturen. I sidste sæson var de 24 hold delt op i fire grupper á seks hold, men i år samles alle 16 hold i en stor gruppe, hvor alle spiller mod på henholdsvis hjemme- og udebane.
De otte bedste hold går herefter videre til playoffs, som vi i øvrigt kender det fra de tidligere sæsoner, og herefter går de fire bedste hold til Final Four, hvor der spilles semifinale og finale ved et weekend event. Læs mere om Final Four i sidste sæson ved at klikke her, hvor vores reporter var i Berlin, og kom helt tæt på de store stjerner.
Selvom turneringen ikke engang er skudt igang endnu, har Euroleague-holdene dog allerede ved det seneste møde for få uger siden, diskuteret muligheden for allerede til næste sæson at udvide turneringen igen.
Herunder kan du se listen med de 16 hold, der skal spille i Euroleague i den kommende sæson. I de kommende uger vil vi desuden løbende gennemgår de 16 klubber, som en optakt til den sæson der starter om en lille måneds tid den 12. oktober.
| Klub | Land |
|---|---|
| Anadolu Efes Istanbul | Tyrkiet |
| Brose Bamberg | Tyskland |
| Crvena Zvezda Telekom Belgrade | Serbien |
| CSKA Moscow | Rusland |
| Darussafaka Dogus Istanbul (Wildcard) | Tyrkiet |
| EA7 Emporio Armani Milan | Italy |
| FC Barcelona Lassa | Spain |
| Fenerbahce Istanbul | Tyrkiet |
| Galatasaray Odeabank Istanbul | Tyrkiet |
| Laboral Kutxa Vitoria Gasteiz | Spanien |
| Maccabi FOX Tel Aviv | Israel |
| Olympiacos Piraeus | Grækenland |
| Panathinaikos Athens | Grækenland |
| Real Madrid | Spanien |
| Unics Kazan | Rusland |
| Zalgiris Kaunas | Litauen |
Foto: Igor Martín – Baskonia.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.



































































