Næste år følger der en kæmpe ændring i Euroleague turneringen, hvor antallet af hold mindskes, og turneningstrukturen ændres. Men vigtigst af alt, så er deltagerholdene nu endeligt på plads.
Med Brose Baskets sejr i BEKO BBL finalen over Ratiopharm Ulm søndag aften, sikrede de sig den sidste ledige plads i Euroleague turneringen. En turnering der til næste år bliver ændret på alle måder.
Til forskel for i år, hvor turneringen har bestået af 24 hold, bliver næste års turnering reduceret med 8, til blot 16 hold. Derudover bliver strukturen ændret til at alle holdene bliver lagt i en stor gruppe, hvor alle spiller mod alle.
De otte bedste hold i ‘’grundspillet’’ skal herefter spille kvartfinaler i bedst ud af fem serier, hvor de bedste fire, akkurat som de tidligere år skal videre, og spille i Final Four. Læs meget mere om strukturændringerne ved at klikke her.
Se også: Læs meget mere om Euroleague ved at klikke her
Udover strukturen så har Euroleague også ændret adgangskravene til turneringen. I alt 11 hold kommer via. det såkaldte A-licens, hvor klubberne har bundet sig til Euroleague i en 10-årig periode.
De 11 hold er (Barcelona, Laboral Kutxa og Real Madrid fra Spanien, Olympiacos og Panathinaikos fra Grækenland, Anadolu Efes Istanbul og Fenerbache fra Tyrkiet, Maccabi Tel Aviv fra Israel, EA7 Milano fra Italien, Zalgiris Kaunas fra Litauen og CSKA Moskva fra Rusland)
De resterende deltagerhold kommer via. blandt andet wildcards, og placeringer i den forhenværende sæson. Tyrkiske Galatasaray er fx. med på baggrund af deres sejr i Finalen i EuroCuppen i år, imens Dogus Darussafaka er med på et wildcard.
Brose Baskets, Crvena Zvezda på grund af deres sejr i hhv. BEKO BBL og ABA League, imens UNICS Kazan er med fra den ekstra plads, som VTB-ligaen har fået tildelt.
De 16 hold der skal spille Euroleague til næste sæson:
Anadolu Efes Istanbul (Tyrkiet)
Fenerbahce Istanbul (Tyrkiet)
Galatasaray (Tyrkiet)
Dogus Darussafaka (Tyrkiet)
FC Barcelona Lassa (Spanien)
Laboral Kutxa Vitoria Gasteiz (Spanien)
Real Madrid (Spanien)
CSKA Moscow (Rusland)
Unics Kazan (Rusland)
Olympiacos Piraeus (Grækenland)
Panathinaikos Athens (Grækenland)
Maccabi FOX Tel Aviv (Israel)
EA7 Emporio Armani Milan (Italien)
Zalgiris Kaunas (Litauen)
Brose Baskets (Tyskland)
Crvena Zvezda (Serbien)
Foto: Igor Martín – Baskonia.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































