fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

CSKA slår Madrid i klassisk storkamp

Torsdag aften udspillede sig i Moskva, hvad der inden sæsonen ville have været betegnet, som en af de mest interessante opgør i Euroleague, da CSKA Moskva tog imod Real Madrid.

Som sæsonen er skredet frem, har det dog været tydeligt, at CSKA Moskva har været klart bedre kørende, og de indtog dog også banen som favoritter. Dog skal det indskydes, at Real Madrid – med noget besvær – fik besejret Brose Baskets i første runde af andet gruppespil, mens CSKA måtte lide den bet, at se sig besejret af lokalrivalerne Khimki. Således var det altså torsdagens udehold der lå højest placeret i gruppen inden kampen.

De to hold fulgtes pænt ad langt henad vejen i første halvleg, men de lykkedes alligevel CSKA at trække fra til en forholdsvist komfortabel føring på 50-41 ved pausen. I anden halvleg kæmpede de spanske gæster sig dog tilbage, og halvvejs i fjerde periode, var russernes føring nede på fem, og Real Madrid havde bolden. En tre’er blev sendt afsted, men skuddet gik ikke i, og herfra så CSKA sig ikke tilbage. Anført af en storspillende Nando de Colo indledte man et 15-2 run, der blev afgørende for kampen, som sluttede 95-81.

Universal Sports Hall CSKA var tæt på udsolgt med knap 5.000 tilskuere, og de kunne altså gå glæde hjem, efter at have set hjemmeholdet komme tilbage på det vante sejrsspor.
Dermed har begge hold én sejr og ét nederlag efter to kampe i andet gruppespil.

Nando de Colo var – som nævnt – nok engang flyvende for Moskva. Han havde en effektivitet på 29, hvilket var den næsthøjeste effektivitetskvotient i hele runden, smed hele 28 point i kurven, skød 9/13 fra to’eren, 3/5 fra tre’eren og så havde han syv assists. Næsten lige så god var Milos Teodosic med 23 point, 4/7 fra to’eren, 3/9 fra tre’eren og ligeledes syv assists. Kyle Hines havde også en fin kamp for CSKA, med 14 point og fem rebounds. Kyle havde 100% fra gulvet, da han fik lagt (og dunket) alle sine syv forsøg i kurven.

For Real Madrid var bedste mand tilbagevendte K.C. Rivers, der fik debut for Real Madrid efter tilbagevendelsen til sin gamle klub fra Bayern München. Han havde 23 point bag imponerende skudprocenter. Han skød 4/5 fra to’eren og 5/7 fra tre points-distancen. Også Gustavo Ayon og Sergio Rodriguez bør fremhæves for deres præstationer. 14 point og 10 rebounds havde den mexicanske big guy Ayon, mens Rodriguez havde hele 13 assists.

Slutteligt skal også den unge Luka Doncic fremhæves. Det slovenske stortalent er blot 16(!) år gammel, men fik alligevel 13,5 minutter på banen, på Europas største scene, mod den måske sværeste europæiske modstander. Luka, der har været på kontrakt hos Madrid siden han var bare 13 år gammel, kvitterede for tilliden ved at score 12 point, hvilket var nok til at være tredjemest scorende for gæsterne. Bl.a. scorede han på tre af sine fem forsøg fra tre’eren. Flot præstation af den unge gut, og det skal blive meget spændende at følge hans udvikling fremadrettet.

”Jeg tror det vigtigste var at spille forsvar. Vi ved at de har nogle meget gode spillere, som kan gøre mange ting på banen. Vi var nødt til at spille forsvar, og vi var nødt til at spille sammen. Det var det vi glemte at gøre imod Khimki. Det er noget vi bliver nødt til at fortsætte med at arbejde på,” udtalte kampens bedste spiller, Nando de Colo, til euroleague.net

I den anden lejr var begejstringen ikke overraskende knap så stor som hos russerne.

”Når to storhold mødes som i dag, er det vigtigt at minimere sine fejltagelse. Derfor var det det bedste hold der vandt til aften. Vi lavede mange fejl offensivt, defensivt og mentalt – specielt i tredje og fjerde periode – og derfor tillod vi kampen at vende. CSKA spillede fremragende hele kampen,” udtaler gæsternes bedste, K.C. Rivers til samme medie.

Du kan se euroleague.tv’s højdepunkter fra kampen her:

I de øvrige kampe i gruppe F, forblev Olympiacos som de eneste i gruppen ubesejrede, da de slog Laboral Kutxa, Barcelona rejste sig efter nederlaget i runde et, og besejrede Khimki med hele 17 point, og Brose Baskets fandt også vej til sejr for første gang, da de knuste Zalgiris Kaunas med 96-63. Dermed er Zalgiris eneste sejrsløse hold i gruppen.

Foto: Flickr – iSnifer

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...