Det holdt hårdt, men i deres femte forsøg formåede de forsvarende mestre i Euroleague, Anadolu Efes, langt om længe at slippe afsted med en sejr i bagagen.
Anadolu Efes slog torsdag aften UNICS Kazan 71-68 og fik endelig brudt den negative stime på fire nederlag i streg. Kazan-mandskabet har ligeledes fået en skidt på starten og står p.t. også med blot en enkelt sejr i fem kampe. Efes stillede op uden sidste sæson Most Valuable Player Vasilije Micic, der på det seneste har døjet med skavanker.
I størstedelen af kampen var Efes ellers bagud, men det tyrkiske mandskab fik vendt kampen på hovedet i fjerde periode og kunne således tage en smal og hårdt kæmpet tre-pointssejr. Efes´ nyerhvervede guard Elijah Bryant fik en stærk debut med 14 point til følge. Rodrigue Beaubois scorede ligeledes 14 point. Topscorer i kampen var Kazans Lorenzo Brown og Isaiah Canaan hver især med 16 point. Den tidligere NBA-spiller Mario Hezonja noterede sig for 13 point.
Highlights fra kampen kan ses herunder:
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































