Udfaldet af opgøret endte med, at Wolfpack kunne sende gæsterne hjem med et nederlag på 84-74. Det var Værløses andet nederlag i februar ud af to mulige efter en fremragende januar.
Hjemmeholdet lagde ud som lyn og torden med et 8-2 run, men det besvarede gæsterne med et 11-0 run. Så var stilen ligesom lagt. Herfra skiftedes holdene til at tage føringen, men efter første periode var Værløse foran med to point.
Et nyt 8-2 run i starten af anden periode betød igen Wolfpack-føring. Værløse havde dog ikke tænkt sig at give op. Værterne var lidt skarpere, men ved pausen var der alligevel kun tre point mellem de to hold. 42-39.
Granberry glimtede i sit fravær
Værløses absolutte profil, Richard Granberry, sidder fortsat ude med en skade, og det har i den grad svækket Værløse. Derimod har Wolfpack ligaens topscorer i Deionte Simmons, og med ham som foregangsmand øgede hjemmeholdet føringen med yderligere syv point inden sidste periode.
Her kunne Værløse ikke for alvor true Wolfpack, der kunne køre sejren hjem ved at score lige så mange point i sidste periode som Værløse.
Topscorer blev Deionte Simmons med 29 point. Han skød 10/16 fra toeren. Mest scorende for Værløse blev Mathias Bsk Christensen med 15 point. Hab tog også 14 rebounds og lavede en solid double-double.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































