Anders Skou Hansen er atter tilbage i Basketligaen, efter en enkelt sæson i første division for Wolfpack. Forinden havde han tre sæsoner for Hørsholm 79ers.
Nu har han viet sit spil til københavner-klubben Wolfpack, hvor han trods sine blot 23 år, er en af holdets rutinerede kræfter. Det har dog ikke være den mest optimale tilbagevenden for den unge danske, en skade har nemlig holdt ham ude i et par af holdets kampe.
“Jeg har haft en fiber i baglåret, som har drillet lidt. Men jeg er klar igen”.
Det har Wolfpack-holdet også brug for. Holdet har nemlig kun samlet to sejre i den første del af sæsonen, men det i følge Anders Skou okay.
“Jeg ved ikke, om man kan være tilfredse med to sejre. Vi havde selvfølgelig håbet, vi havde været i stand til at samle nogle flere point, men når man tager i betragtning, det er vores første sæson i ligaen, og vi er et hold med mange unge spillere, er det måske ikke så overraskende,” fortæller han til Fullcourt, og uddyber:
“Desuden tager det jo også noget tid, når man skal implementere den spillestil og filosofi en ny træner kommer. Som jeg ser det, gælder det nu om at holde sammen og få samlet holdet og få færdiggjort sæsonen bedst muligt!”
Nu gælder det så snart Pokalfinalen, og en måned med tre møder med de forsvarende Danmarks-mestre fra Bakken Bears. Det kan dog være en fordel, at møde dem to gange inden den altafgørende kamp.
“Som udgangspunkt tager vi altid en kamp ad gangen, men det er da klart, vi håber på, de to turneringskampe kan give os nogle erfaringer og gøre os klogere på, hvordan vi skal gribe pokalfinalen an.”
Wolfpack har, som han nævner, fået ny træner i Thomas Quaade, og der er derfor stadig nogle ting der skal falde i hak.
“Som sagt så skal vi benytte de her kampe til at blive spillet sammen igen som et hold. Det stadig meget nyt med vores nye træner, så vi skal finpudset nogle ting. Så det er aftenens fokus Bakken er et svært hold at slå, de er rigtig godt spillende. Så fokusset i aftenens kamp er vi får spillet de play vi har aftalt, og så tager vi det som det kommer.”
Kampstart i aften er kl. 18:30 i Vejlby Risskov Hallen, hvor Bakken Bears altså tager i mod Wolfpack Basketball.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































