Værløse har fået en rigtig god start på det nye år, med to sejre i to kampe. Første sejr på hjemmebane imod BC Aarhus, og senest en sejr torsdag aften på udebane over SISU, hvilket iøvrigt udviklede sig til et sandt drama.
SISU og Værløse spillede nemlig en fuldstændig vanvittig kamp, som ironisk nok endte med de samme cifre som Horsens IC mod Bakken, nemlig 79-78 til Værløse. Efter en SISU dominans i løbet af næsten hele kampen vendte Værløse resultatet i fjerde periode, og afgører kampen på vanvittigtvis. Med 0.5 sekunder igen kaster Peter Møller en fantastisk lang aflevering, fra sidelinien til Justin Baker, som i luften lægger den i med et alley-oop.
Vi har fundet ud af hvad der fungere for os, og samtidig har vi fået os et angreb, det havde vi slet ikke i starten af sæsonen. Og det hjælper selvfølgelig også på det at vores amerikanere, specielt Justin spiller fantatisk for tiden.
Starter Peter Møller med at fortælle til Fullcourt efter sejren over SISU og lægger ikke skjul på sin begejstring over at holdet endeligt har fundet fremgang.
Det var så vigtigt at vi fik den sejr, nu er vi et skridt tættere på slutspillet og er rykket over stregen. At det så var på en buzzerbeater er jo bare fantastisk.
Peter Møller stod desuden som sagt for kampens bedste højdepunkt med en fantastisk aflevering til Justin Baker der afgører kampen i allersidste sekund.
Da jeg havde lagt afleveringen kunne jeg se Justin have et helt åbent layup, og jeg var nærmest allerede begyndt at lave jubel scene inden han havde lagt den i kurven. Det var en sindsyg følelse.
Afslutter Peter Møller med at fortælle til Fullcourt
De sidste minutter af kampen mellem SISU og Værløse BBK:
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
