Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Thomas Lærke: “Jeg ville gerne prøve noget nyt”

Thomas Lærke har forladt de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, til fordel for tyske Kirchheim Knights Basketball, og skiftet til Tyskland skyldes et ønske om luftforandring.

Foto: Kim Haugaard - FRAME2

Kirchheim Knights Basketball er holdet, der vil få fornøjelsen af den danske guard Thomas Lærke det næste stykke tid.

Efter syv danske mesterskaber, tre europæiske semifinaler og tre pokaltitler forlod Thomas Lærke denne sommer Bakken Bears, og til Fullcourt.dk. forklarer Lærke årsagen til afskeden med den danske mastodont.

“Afskeden med Bakken Bears var helt fin. Jeg fortalte Anders Sommer og Co., at jeg gerne ville prøve noget nyt. Vi har ikke slået op – vi ser bare andre mennesker,” forklarer Thomas Lærke.

Den 31-årige dansker tørnede gennem ni år ud for den aarhusianske storklub, og Lærke ser tilbage på en lærerig tid hos en klub med en helt særlig vindermentalitet:

“Jeg tror det, jeg ser mest tilbage på, er hvad, jeg har lært. Der har været mange spillere og trænere, som jeg har lært noget fra. Jeg føler, at Bakken har en vindermentalitet og kultur: at vinde er ikke noget, der bare sker tilfældigt. Det er noget, man lærer, og det er noget, der går igen i hele organisationen,” siger han.

“Det er grunden til, at Bakken har udviklet sig til det niveau, det er idag. Det har gavnet mig meget at være i den kultur”

Hentet til på en kort kontrakt

Thomas Lærke er i første omgang skiftet til tyske Kirchheim Knights på en korttidskontrakt med udløb senere på måneden. Lærke er hentet ind som erstatning for tre skadede spillere.

Lærkes nye arbejdsgiver, Kirchheim Knights Basketball, spiller i den tyske Pro A, den næstbedste række i landet, og især ligaen samt holdets nuværende situation spillede en rolle i danskerens beslutning om at skifte til Tyskland.

“Valget faldt på Kirchheim, fordi Pro A er en god liga, og de havde brug for en, der kom og hjalp dem i oktober, da de har en del skader på holdet. Og siden jeg bare gik og hyggede var det en god mulighed for at komme i form og spille lidt. Den her off season har været skøn. Jeg har rejst en masse og fået en ekstra måneds ferie, som jeg ikke har haft i mange år,” fortæller han.

“Jeg er faldet fint til her. Vi er et ungt hold, der lige skal lære at vinde. Jeg er erstatning for tre spillere, der er skadet, så umiddelbart skal jeg være her oktober ud. Det er også sjovt at prøve den situation.”

Thomas Lærke leverede lørdag en stærk kamp for Knights, hvor han scorede 17 point og skød fem for fem fra trepointsland. Knights måtte dog se sig besejret af WWU Baskets Münster.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears vendte tilbage på sejrssporet fredag aften, og det gjorde de med blandt andre Oscar Jørgensen i spidsen, der ikke lægger skjul på...

Bakken Bears

Fredag aften viste de forsvarende danske mestre fra Bakken Bears sig frem i en flot opvisning, da de storsejrede i Sydjylland.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.