fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team of the Month i Basketligaen: September/Oktober

Det er blevet tid til at kåre sæsonens første udgave af Team of the Month i Basketligaen. Se hvem der er kommet på holdet lige her.

Basketligaen er i fuld gang, og den første fulde måned i ligaen er blevet afviklet.

Derfor er det blevet tid til at kåre sæsonens første Team of the Month.

Sæsonens første hold er sat fra kampe i både september og oktober, da de fleste hold blot nåede at spille to kampe i september. Holdet er sat gennem afstemning på vores Basketligaen-redaktion.

Team of the Month består af to guards, to forwards og en center. Vi er dog rimelig fleksible med spillernes positioner. Alle noterede stats er udelukkende fra de få kampe i september samt oktober.

Holdet for september/oktober ser således ud:

Annonce. Scroll for at læse videre.

G: Mike McGuirl, Team FOG Næstved
G: Chris Lykes, Horsens IC
F: Brandon Norfleet, Randers Cimbria
F: Marqus Marion, BMS Herlev
C: Durell Vinson, BC Copenhagen

G: Mike McGuirl, Team FOG Næstved

Mike McGuirl har været i hopla fra sæsonens start.

Den amerikanske guard er kommet godt fra land i tilværelsen på Sydsjælland, og det har kulmineret i flere store præstationer, blandt andet en 40-points kamp mod Svendborg Rabbits, hvor han ramte ti treere på 13 forsøg.

Team FOG Næstved har startet den nye sæson på fineste vis med fem sejre i seks kampe fordelt over september og oktober, og det har McGuirl haft en stor andel i.

McGuirl snittede 24,5 points, 5,5 rebounds, 3,6 assists og to steals per kamp i september/oktober.

Bobler: Ian Dubose, Team FOG Næstved

Annonce. Scroll for at læse videre.

G: Chris Lykes, Horsens IC

Også Chris Lykes har udmærket sig i den første halvandet måned i Basketligaen.

Den blot 170 centimeter høje guard har været det offensive es for sidste sæsons bronzevindere i Basketligaen, og med HICs gode start på sæsonen har Lykes været svær at undgå i Team of the Month-snakken.

Ved indgangen til november lå Horsens IC på førstepladsen á point med Team FOG Næstved.

I slutningen af oktober mødtes førnævnte Mike McGuirl´s Team FOG Næstved med Chris Lykes og kompagni fra HIC, og her var det Chris Lykes, der stjal overskrifterne med sine 32 point. HIC slog Næstved med 83-75 og kunne derfor overtage førstepladsen i ligaen fra netop Næstved.

Lykes snittede 23,6 points, tre rebounds og 4,5 assists per kamp i september/oktober.

Bobler: Jonathan Klussmann, Randers Cimbria

Annonce. Scroll for at læse videre.

F: Brandon Norfleet, Randers Cimbria

Forud for indeværende sæson skiftede amerikanske Brandon Norfleet Svendborg Rabbits ud med Randers Cimbria, og det ser ud til, at sidste sæsons pokal- og sølvvinder i ligaen er faldet godt til i Kronjylland.

Norfleet har set stærk ud i samtlige af Randers´ kampe og har i cirka halvdelen af opgørene været tæt på en Triple-double, så det er ikke kun på pointfronten, at Norfleet har gjort et stort bidrag.

Randers sejrede i fire ud af seks kampe i løbet af september og oktober.

Norfleet snittede 19,1 points, 6,5 rebounds, syv assists og 1,8 steals per kamp i september/oktober.

Bobler: Leonardo Carlino, Horsens IC

F: Marqus Marion, BMS Herlev

Marqus Marion har taget Basketligaen med storm i denne sæson.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Det blot 18-årige stortalent debuterede i Basketligaen i sæsonen 2020/21, hvor det blev til en enkelt kamp for BMS Herlev. I sidste sæson blev Marion fast inventar på holdet, og i år har den talentfulde dansker fået sit helt store gennembrud i Basketligaen, hvor han har taget sit spil til nye højder.

Marion har hidtil været Herlevs største profil og havde blandt andet en stor rolle holdets sensationssejr mod Bakken Bears, hvor han leverede 21 point og 13 rebounds.

Marion snittede 20,2 points, 9,6 rebounds og 1,6 steals per kamp i september/oktober.

Bobler: Karl Boje Formann, Værløse Blue Hawks

C: Durell Vinson, BC Copenhagen

BC Copenhagen-veteranen Durell Vinson har fra sæsonens start levet op til sit kælenavn: Mr. Double-Double.

Det kan godt være, at Durell Vinson rundede de 37 år tilbage i juni, men han ligner ikke synderligt en spiller, der befinder sig i sin karrieres efterår.

Annonce. Scroll for at læse videre.

I syv kampe i september og oktober har Vinson leveret tre double-double og været en enkelt rebound fra en double-double i to kampe.

Vinson´s bedste kamp i den forgangne måned var mod Horsens IC, hvor han noterede sig for 23 point og hele 19(!) rebounds.

Vinson snittede 16 points, 11,2 rebounds, 3,8 assists og 1,7 steals per kamp i september/oktober.

Bobler: Eamonn Joyce, BMS Herlev

———————————————————

Tak til følgende fotografer for bidrag til ovenstående grafik: MJ Horsens, Thorfoto – Mads Thor Knudsen, Kongsgaard Foto, BMS Herlev og Matthias Storgaard – Stuntdouble Media.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det var alle gode gange tre, da Horsens IC torsdag sejrede for tredje gang i træk mod ærkerivalerne Bakken Bears efter en Matt Balanc...

Basketligaen

Torsdag åbnede Svendborg Rabbits for første gang dørene op til deres nye hjem, og kaninerne fik en drømmestart på æraen i Arena Svendborg med...

Basketligaen

Team FOG Næstveds Lukas Meyer Christensen blev torsdag aften hyldet af Næstved Kommune, da han blev udnævnt som vinder af prisen 'Årets Talent'.

BK Amager

BK Amager holdt håbet om en semifinaleplads i live med endnu en sejr over BMS Herlev. For at slutte som nummer fire må Herlev...

Basketligaen

Bears Academy sikrede sig en hjemmesejr på 73-72 mod Værløse Blue Hawks efter en tæt kamp. Med sejren er aarhusianerne fortsat med i kampen...

Basketligaen

BK Amager kom stærkt fra start og holdt BMS Herlev på afstand hele vejen til slut. Amager sejrede med cifrene 83-75.

Bakken Bears

Få her et overblik over Basketligaens slutspil, der består af Playoff A og B.

Basketligaen

Det franske tophold Le Mans har været hurtige på aftrækkeren. Mandag kom det frem, at de allerede nu har sikret sig den tidligere Randers-stjerne...

Annonce