Der har været stor debat efter lørdagens uro i kampen mellem Randers Cimbria og Team FOG Næstved. Nu har direktøren for Danmarks Basketball Forbund meldt sig ind i denne, læs et uddrag af interviewet herunder.
I et interview med P4 Aarhus (Østjylland) fortæller Rasmus Winkel om den omdiskuterede episode i Randers, og hvad der nu skal ske. Lige nu ved man ikke så meget om episoden, og derfor skal denne først undersøges før der kommer konsekvenser.
– Vi tager det ekstremt alvorligt, specielt fordi at det for os slet ikke er det billede vi har af basketpublikum, og det er faktisk første gang jeg nogensinde har hørt om sådan en aggressiv adfærd blandt publikum.
Hvilke konsekvenser der kommer til at være kan direktøren som sagt endnu ikke fortælle om, men håber dog at klubben (red. Team FOG Næstved) selv tager initiativet til at gøre noget for at forhindre lignende episoder i fremtiden.
– I første omgang så er vi jo ved at indsamle oplysninger om præcis hvad der er sket. Og så skal vi have taget en drøftelse i ligaen blandt klubberne, omkring hvordan man håndtere det her, fordi det jo aldrig sket før, så har vi jo heller ikke fået erfaring i det. Vi har nogle få regler om det, men det er slet ikke detaljeret nok, så vi skal indsamle noget viden om det, og så måske snakke med nogen som har prøvet det før fra fodbold fx.
– Jeg håber at Næstved selv tager nogle initiativer i forhold til de her fans. Men det er jo rigtig svært at sige hvilke konsekvenser der kommer før vi ved præcis hvad der er foregået. En eller anden konsekvens skal der komme, men hvilken der kommer og overfor hvem det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.
Læs også: Kampen mellem Randers Cimbria og Team FOG Næstved ende med tumult på tilskuerpladserne
Rasmus Winkel fortæller desuden at hvis Randers Cimbria ikke ønsker at have Næstved fansene i hallen i fremtiden, så er det op til dem at bestemme dette, hvis de ikke føler sig trygge ved situationen. Derudover fortæller han at der ikke tidligere er registreret lignende episoder, men at man i fremtiden skal være opmærksomme over nye ting i takt med at der kommer flere og flere tilskuere til kampene.
– Der har ikke været nogen deciderede aggresive voldelige (red. episoder), det der har været tidligere kan man sige har været nogle meget arrangerede tilråb som måske også har været lidt på kanten, men jeg kan sige det noget vi har holdt meget øje med. Men indtil videre har vi ikke vurderet at det har været et problem, og specielt ikke et sikkerhedsmæssigt problem.
– Men man kan sige at det her er desværre bagsiden af medaljen at den super gode udvikling ligaen er i hvor vi får flere og flere tilskuere, og så er også klart, at så kommer der flere og flere forskellige typer til kampene, og sådan er det.
Læs også: Basketligaen kigger på episoden i Randers
Direktøren understreger efterfølgende at netop fordi der kommer flere og flere i hallerne, og ikke mindst forkellige typer, at der derfor skal oprettes nogle bestemte regler for fremtiden.
En af reglerne kunne være mængden af indtaget alkohol, hvor klubberne selv kan vurdere om tilskuerne kan komme ind eller ej, alt efter hvor meget man er beruset, afslutter Rasmus Winkel med at fortælle på P4.
Hør hele interviewet med Rasmus Winkel på P4 ved at klikke her
(Foto: Daniel Lambertsen)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
