Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Philip Hertz vender hjem til Danmark

Team FOG Næstved er for alvor begyndt at opruste holdet til den kommende sæson. I sidste uge præsenterede man Alexander Bak som ny mand, og i dag er det en ny dansk stor profil der har valgt at sige ja tak til at spille for sydsjællænderne.

Philip Hertz - Team FOG Næstved

Ganske som forudsagt var der tale om en spiller der har opholdt sig i udlandet, og dermed ikke spillet i Basketligaen i denne sæson. Spilleren der er tale om er en gammel kending fra Hørsholm 79ers trøjen, Philip Hertz. Den unge dansker vender dermed hjem til Danmark efter to år på College i USA.

Philip Hertz har akkurat som Alexander Bak skrevet under på en to-årig kontrakt, der dermed giver Team FOG Næstved en vis sikkerhed i fremtiden hvad angår danske spillere. Philip Hertz er dermed klubbens anden store signing i år, og det tegner sig dermed positivt for klubben i den kommende sæson.

– Jeg har ambitioner for min karrierer om at spille på højst mulige niveau. Jeg ser Team FOG Næstved som en meget professionel klub, hvor alt fungerer med organisationen, dygtig trænerstab og et forhåbentligt meget stærkt hold. Jeg vil gerne vinde noget metal til holdet og byen, men det må komme efter indsatsen for den skal være i orden. Vi starter der. Det er et job.

– Jeg kommer for at arbejde hårdt og så må vi hvor langt det rækker. Næstved har altid været rivalen og jeg glæder mig til at spille i en intens atmosfære i fremtiden med fansene i ryggen. Det har været positivt for mig at Bogdan er coach og at Alexander Bak er på holdet, udtaler Philip Hertz i pressemeddelelsen.

Læs også: Dansk profil til Team FOG Næstved

Team FOG Næstved der har vinket farvel til fem spillere i Alex Murphy, Sergi Marti, Henry Wilkins, Marius Kasiulevicius og Morgan Sabia. Med Alexander Bak og Philip Hertz på plads, må man i den grad konstatere at holdet har fundet nogle solide erstatninger for den kommende sæson.

Direktør hos Team FOG Næstved, Andreas Larsen er desuden utrolig glad for at det er lykkedes klubben at skrive under med den danske profil.

– Det er endnu en stor dag for os. Philip Hertz er en drømmesatsning og har været en spiller som jeg har ønsket til klubben siden han sidst var i Danmark, hvor han blev kåret til årets talent i dansk basketball. Philip Hertz blev allerede i en alder af 19 år en fremtrædende spiller i Basketligaen, og jeg er ikke i tvivl om, at han bliver en stor gevinst for os.

I sin sidste sæson i Hørsholm 79ers tilbage i 2011/2012 sæsonen spillede Hertz 32 kampe for nordsjællænderne hvor han snittede 10.8 point, 2.3 rebounds og 1 assist pr. kamp. Ligeledes blev Hertz kåret til årets talent i Basketligaen.

(Foto: Team FOG Næstved)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.