Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Liam Potter fortsætter i det sydsjællandske

Liam Potter der denne sommer var en eftertragtet herrer i den danske liga hvor blandt andet Svendborg Rabbits havde englænderen på ønskelisten, bliver i Team FOG Næstved i endnu en sæson.

Liam Potter - Team FOG Næstved - James Hjertholm

Pressemeddelelse: Team FOG Næstved arbejder målrettet på at skabe et slagkraftigt mandskab til den kommende sæson i Basketligaen. En Basketliga som må forventes at bestå af stadig flere profiler og markante mandskaber. Team FOG Næstved er glade for, at kunne bekendtgøre at vi er nået til enighed med den engelske centerspiller, Liam Potter, om en forlængelse af hans aftale for den kommende sæson.

Liam Potter kom til Team FOG Næstved forud for sidste sæson og blev undervejs i sæsonen en mere central spiller. Liam Potter måler hele 214 cm og han udfylder dermed en central rolle på holdet som den helt store stærke spiller under kurven. Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen, fortæller:

– Liam var en af de spillere, som vi gerne ville beholde efter sæsonen. Det har trukket lidt ud, men vi har fra starten af været interesseret i en forlængelse af aftalen. Vi vil gerne have en stor centerspiller på holdet, der kan matche Basketligaens andre store centerspillere og her ser vi at Liam kan udfylde en central rolle for os.

Klik her for at se alle trupperne i Basketligaen

Liam Potter snittede i sidste sæson 9.4 point og 6.6 rebounds pr. kamp. Team FOG Næstved har en stor tro på, at man vil se et endnu højere niveau fra Liam Potter i den kommende sæson.

– Vi så nogle rigtig gode præstationer fra Liam Potter i sidste sæson. Her så vi Liam Potter konkurrere fuldt ud med en af Basketligaens absolut bedste centerspillere med succes. Jeg ved, at Liam er meget motiveret omkring den kommende sæson, både på egne såvel som på holdets vegne.” afslutter Andreas Larsen.

Yderligere forstærkning under kurven på vej

Liam Potter bliver ikke den eneste store mand under kurven. Team FOG Næstved forventer ligeledes at forstærke sig med en markant power forward samt en spiller der kan spille begge positioner under kurven dvs. både centerrollen samt power forward positionen.

– Vi er fortrøstningsfulde frem mod sæsonen. Vi ved, at konkurrencen bliver stor, og det er fedt for det vil øge den generelle interesse for dansk basketball markant. Det skal vi glæde os over. Vi vil være en af kandidaterne, men vi vil tackle det med ydmyghed og hårdt arbejde, men selvfølgelig har vi alle ambitioner for den kommende sæson, slutter Andreas Larsen

(Foto: James Hjertholm)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.