Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved tilbage på sejrskurs med sejr over Værløse

Team FOG Næstved generobrede førstepladsen i Basketligaen, da de onsdag aften slog Værløse Blue Hawks med 88-109.

Foto: Heinzefotosport

Team FOG Næstved kom tilbage på sejrskurs, da de onsdag aften tog til Søndersøhallen og besejrede Værløse Blue Hawks med 88-109.

Sidste spillerunde bød på et ærgerligt nederlag for Team FOG Næstved, der på hjemmebane blev knækket af Bears Academy. Det sydsjællandske mandskab havde ellers været ´sikkerheden selv´ mod undertippede modstandere indtil da.

Med Næstveds nederlag in mente øjnede Værløse Blue Hawks muligheden for at levere en ny overraskelse. Tidligere på sæsonen har Blue Hawks hjemme i Søndersøhallen slået både Bakken Bears og Svendborg Rabbits.

Sådan skulle det dog ikke gå denne gang, hvor Værløse aldrig rigtig kom tæt på at beskytte hjemmebanen og besejre Team FOG Næstved.

Næstved var klar

Team FOG Næstved-trioen Rodney Chatman, Mike McGuirl og Ian Dubose førte an og hjalp onsdagens udehold til at etablere et komfortabelt forspring i løbet af første halvleg. Værløse havde en ganske fin pointproduktion, men defensiven svigtede mod den sprudlende Næstved-offensiv.

I pausen var Næstved foran med 44-60.

Team FOG Næstved var i kontrol over kampen, og kampbilledet fortsatte i samme stil i anden halvleg, hvor Værløse aldrig for alvor fik styr på defensiven. Men det var ikke fordi, at kampen endte ud i en kæmpe blowout som kampen man så tidligere på aften på Sydfyn. Læs mere om den kamp her.

Tredje periode blev vundet af Team FOG med 21-26.

Gæsterne styrede begivenheder og sikrede holdets niende sejr i denne sæson. Næstved vandt med 88-109.

Kampens topscorer var Næstveds Rodney Chatman med 30 points. Chatmann havde også fire rebounds, fire assists og fire steals. Mike McGuirl scorede 25 points. Ian Dubose noterede sig for 17 points.

Topscorer for Blue Hawks var Adam Heede-Andersen med 22 points. Mikkel Hauge scorede 18 points, mens Karl Boje Formann sluttede på 16 points.

Team FOG Næstved kan blive sendt tilbage på andenpladsen i ligaen, hvis Horsens IC på lørdag, den 10. december, trækker sig sejrrigt af deres kamp mod BC Copenhagen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.