Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Svendborg Rabbits kaprer ungdomslandsholdsspiller i BC Copenhagen

Svendborg Rabbits satser denne sommer på unge dansker talenter. Denne gang har de hentet 18-årige Gabriel Johan Vogel, der i sidste måned ellers blev offentliggjort som ny BC Copenhagen-spiller.

Foto: fiba.basketball

Den 2. juli blev den danske U18-landsholdsspiller Gabriel Johan Vogel præsenteret som ny spiller i BC Copenhagen.

Nu, en måned senere, er det danske stortalent allerede fortid i klubben. Den danske forward, der senest spillede for SISU Basketball, er nemlig blevet udstyret med en kontrakt hos Svendborg Rabbits frem til 2026.

Det har sydfynboerne offentliggjort på sin hjemmeside.

“Tilgangen af Gabriel er endnu et bevis på, hvad vi gerne vil i Svendborg. Vi har haft en klar ambition om at gøre det attraktivt for danske spillere at kunne se Sydfyn som det rette næste skridt i deres udvikling,”

“Der er blevet optimeret på miljøet, og der er mange dygtige folk, som lægger en masse kræfter i det hernede,” udtaler cheftræner Mads Andersen til klubbens hjemmeside.

”I Gabriel får vi en rigtig spændende spiller, der trods sin unge alder allerede har spidskompetencer især defensivt, som kommer til at kunne hjælpe os i Basketligaen. Gabriel kommer med en atletisk spillestil, som appellerer til vores fans og jeg er sikker på at vi ser Gabriel vokse på opgaven relativt hurtigt og blive en vigtig del af truppen” siger cheftræneren videre. .

Pludselig afsked

Gabriel Johan Vogels ophold hos BC Copenhagen blev altså en ultrakort fornøjelse. Årsagen til, at det danske stortalent ikke bliver BC Copenhagen-spiller alligevel er uvist.

BC Copenhagen har ikke været interesserede i at kommentere på Vogels pludselige afsked med klubben, mens Svendborg Rabbits ikke er vendt tilbage på Fullcourt.dks henvendelse.

Men hvorom alting er understreger tilføjelsen af Gabriel Johan Vogel, at Svendborg Rabbits satser på unge danske spillere. Udover Vogel har Kaninerne også tilknyttet Andreas Mortensen, Tyrese Dada og Kalle Lynggaard Dyrholm af unge danske spillere denne sommer.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.