Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Aalborg Vikings

Skyler Bowlin tror på Mike Dejworek som træner

Horsens IC havde ikke de største problemer med at slå Aalborg Vikings, der nu efter ti kampe stadigvæk er uden en sejr i Basketligaen.

Nedturen fortsætter for Vikingerne, der måtte se sig slået 105-82 af Horsens IC, der til forskel for Vikingerne er at finde i toppen af tabellen på andenpladsen med 8 sejre og 2 nederlag, lige efter de forsvarende mestre fra Bakken Bears.

På trods af den sikre sejr, synes Skyler Bowlin dog ikke at det var en lige så nem sejr, som det måske så ud til. Ligeledes mener amerikaneren at Vikingerne vil klare sig godt under Mike Dejworek.

– Det var en god sejr torsdag aften. Jeg vil ikke sige det var nemt. Jeg synes Aalborg kæmpede med masser af energi, og spillede rigtig godt under Mike Dejworek. Jeg tror de kommer til at klare sig godt under hans ledelse, fortæller Skyler Bowlin til Fullcourt.

Horsens har vist godt spil i denne sæson, men Skyler Bowlin mener der er mere at hente inden slutspillet.

– Vi er ved at finde os selv lige nu. Vi har sat os ind i hvad Arnel har lært os i begge ender af banen, og vi vil bare gerne fortsætte med de gode resultater og arbejde hårdt hver dag.

Derudover har Horsens IC i forhold til sidste års trup fået nogle gode forstærkninger der har kunne gå lige ind på holdet med et højt niveau, og en større bevægelighed, der har givet de gule flere muligheder i spillet.

– Det er svært at sammenligne vores hold i forhold til sidste års trup. Men i år har vi tilført en par profiler som virkelig har hjulpet til. Vi er en trup hvor alle kan løbe og bevæge sig, og det har virkeligt hjulpet os i forsvaret, afslutter Skyler Bowlin med at fortælle til Fullcourt.

Næste kamp for Horsens IC bliver på torsdag hvor de gule skal en tur til Sjælland og Værløse. Aalborg Vikings møder Copenhagen Wolfpack en dag tidligere på hjemmebane.

(Foto: Vildmedfoto.dk)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...