Der var lagt op til noget af en gyser da SISU igår tog i mod kronjyderne fra Randers. Begge hold ville ovenpå efter store nederlag til hendholdvis Næstved og Horsens. Randers havde endda debut til den nye amerikaner Sean Roosevelt Carter. Dette var dog ikke nok for kronjyderne, SISU var for stærke og vandt kampen med 99-90, efter en vanvittig fjerde periode.
SISU startede som lyn og torden, og specielt deres ”Big 3” bestående af Anders Haas, Kyle Draginis og Tanner McGrew var mødt tændte op. SISU scorede i første periode 27 point, 23 af disse blev scorede af førnævnte Haas, Draginis og McGrew. Således endte første periode 27-20 til hjemmeholdet.
Anden periode blev noget mere lavtscorende. Begge hold havde svært ved at få bolden i kurven, hvorfor der i perioden ikke kom en eneste trepoint scoring. Dermed endte det næsten ligebydrigt og der kunne gåes til pause med 44-39.
Noget kunne tyde på at Randers HC Morten Hansen havde givet sit hold en kæmpe skideballe, for efter pausen var de som forvandlet. Udeholdet fra Randers udscorede hjemmeholdet med 10. Kampen var således åbnet op inden fjerde periode, med stillingen 62-67 til udeholdet.
Fjerde periode blev et vaskeægte scoringsorgie, hvor specielt tre spiller udmærket sig. For hjemmeholdet var det Kyle Draginis og Anders Haas der trak læsset, mens Randers guarden Charlie Burgess brændte fuldstændig af. Burgess satte tre back-to-back trepoint-scoringer, og scorede hele 13 point i perioden. Dette var dog ikke nok for kronjyderne, SISU scorede absurde 38 point i fjerde periode. Hjemmeholdet kunne såldes trække sig ud som sejrherrer med 99-90.
Med sæsonens tredje triple-double, og første fra en anden end Draginis, var Tanner McGrew hjemmeholdets helt store oplevelse. Mcgrew havde 17 point, 12 rebounds og 10 assist. For udeholdet var det specielt Charlie Burgess der udmærket sig. Han havde hele 38 point, otte assist, seks rebounds og en effikivitet på 42.
De to SISU spiller, Anders Haas og Kyle Draginis skal hertil også nævnes for deres præstetation, begge scorede de 26 point.
Foto: Robert Dines Rasch
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































