Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Simon Bjørnebo: Jeg føler, jeg er klar til at tage skridtet videre

simon bjørnebo, bakken bears, vildmedfoto.dk

Han har været skolet gennem en af Danmarks bedste ungdomsafdelinger ESAA/EBAA, som i samarbejde med Aarhus basket flagskib Bakken Bears prøver at udvikle de talenter, fremtiden skal bygges på. Men nu var tiden inde for den unge forward Simon Bjørnebo at søge videre i jagten på mere spilletid. Valget er faldet på ligarivalerne fra Randers. Vi har haft en snak med Simon om hans skifte til Randers.

” Det var meget vigtigt for mig at finde en ligaklub. Jeg føler, at jeg er klar til at tage skridtet videre fra at spille 1.division til at spille liga. Der var flere ting, der havde betydning for, at jeg valgte Randers. For det første passer Randers’ spillestil godt til mig og jeg kender en del af spillerne i forvejen. Dels ligger Randers også geografisk godt, så jeg kan få træning og mit studie til at hænge sammen.”

Det lå ret tidligt i kortene, at Randers skulle ud og hente et par nye spillere efter holdets økonomiske kollaps sidste sæson og den efterfølgende spillerflugt. Holdet har haft følerne ude, men én spiller satte gang i sagerne.

“Jeg snakkede frem og tilbage med Chris Nielsen, og sagde til ham at jeg var klar til at prøve noget nyt. Chris introducerede mig til Morten Hansen, og så gik jeg ellers i gang med at planlægge min fremtid.”

Simon har haft en fremtrædende rolle på de ungdomshold, han har repræsenteret, men springet til senior-niveau på højeste plan er hård. Det har hovedpersonen selv fået at føle.

“Forskellen er rigtig stor. Man går fra at være en dominerende spiller på landets klart bedste ungdomshold til at være rookie på et hold, hvor det at vinde betyder mere end noget andet. Så det er en semi hård overgang, men det hjalp at have 1. divisions holdet, hvor jeg kunne spille lidt flere minutter.”

“Men det har betydet sindssygt meget for min udvikling at være med på liga-holdet. Bakken er en utrolig god klub og jeg har lært virkelig meget af at være der. Desværre har jeg de to sidste år været præget af langvarige skader, så jeg fik ikke mulighed at spille så meget, som jeg gerne ville. Men jeg har lært utrolig meget med hjælp fra en super staff og gode supportere.”

Nu står Simon foran en anden hverdag i en ny klub, hvor presset er anderledes, end han er vant til.

“Jeg har høje forventning til opholdet, specielt efter jeg nu har været i gang med at træne med holdet. Jeg regner med en del spilletid, et hurtigt spil og en masse skud bag tre’eren. Min rolle er ikke helt fastlagt endnu, men jeg glæder mig som et lille barn til rigtigt at komme i gang.”

Selvom Simon nu er skiftet til Randers, så er baglandet i Aarhus ikke glemt.

“Jeg vil gerne sende en hilsen til alle de mennesker, jeg ikke har fået sagt tak til. Det har været en fornøjelse at spille i Bears-trøjen. Opbakningen fra nogle fantastiske supportere og alle dem der regelmæssigt kommer og ser basket i Risskov hallen, har været fantastisk.”

FOTO: Vildmedfoto.dk

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.