Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Retur til Aarhus: Dansk landsholdsspiller vender hjem til de forsvarende mestre

Den danske landsholdsspiller Sylvester Berg vender hjem til Danmark, hvor han har skrevet under på en kontrakt med hjerteklubben Bakken Bears.

Foto: Shootori - shootori.es

Efter fire år i Spanien vender 25-årige Sylvester Berg hjem til Bakken Bears.

Det skriver de forsvarende danske mestre på deres hjemmeside.

“Jeg er superglad for at være tilbage i Aarhus, for jeg elsker klubben og er stolt af at være herfra. Jeg så det som en god timing i år at komme tilbage fra Spanien, da jeg kan være med til at dyrke kulturen i Bears. Samtidig er det et setup, hvor jeg kan udvikle mig, hvilket er vigtigst for mig, så derfor kom valget naturligt på Bakken,” siger Sylvester Berg til klubbens hjemmeside.

Den danske landsholdsspiller har tilbragt de sidste fire sæsoner i den næstbedste spanske række hos klubberne Cáceres, Real Valladolid og senest HLA Alicante, men Berg er nu klar til at vende tilbage til Basketligaen.

Masser af erfaring

Berg, der debuterede i Basketligaen for Bakken Bears i en alder af blot 17 år, har allerede 102 kampe i Basketligaen stående på sit cv, så det er en spiller med masser af erfaring fra Basketligaen, der igen er en del af Bjørnebanden, men derudover får Bakken også en spiller, der nu har fire sæsoner i den næstbedste række i Spanien under bæltet.

I sidste sæson blev det til 34 kampe for HLA Alicante, hvori danskerens leverede 3,6 point og tre rebounds per kamp med et snit på 12 minutter per kamp.

“Sylvester bringer den power og hårdhed der har kendetegnet Bakken i mange år. Han sætter en ære i forsvaret og er meget direkte i sit offensive spil. Han er opvokset med kulturen og er stadig ung med et ambitiøst mindset og fokus på udvikling. Jeg er sikker på vores fans vil tage godt imod ham,” udtaler cheftræner Anders Sommer.

Sylvester Berg er en del af den danske landsholdstrup, der senere på måneden skal møde Schweiz og Kosovo i kampen om deltagelse i den egentlige kvalifikation til EM 2025. Læs mere her.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...