fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Randers Cimbria går på landskampspause med smal sejr

BMS Herlev gav torsdag aften Randers Cimbria kamp til stregen. Kronjyderne blev dog en for stor mundfuld for det unge BMS Herlev-hold, der måtte se sig besejret med 77-85.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

BMS Herlev leverede torsdag aften en hæderlig indsats, men efter 40 minutters spil i Nordic Basketball Arena Skovlunde var det gæsterne fra Randers Cimbria, der kunne gå på landskampspause med sejren og de to point – men det holdt hårdt.

Hjemmeholdet havde muligheden for at rykke op i den sjove ende af tabellen med en sejr over holdet fra Kronjylland, så motivationen fejlede intet.  Læg dertil at holdet gik ind til kampen formstærke med tre sejre i deres første fem kampe i sæsonen.

Derfor var det da heller ikke en let opgave Randers Cimbria kom på, da BMS Herlev blev besejret med 77-85. Herlev slog Bakken Bears i sidste spillerunde, så Randers var udmærket klar over, at torsdagens opgør ikke var a walk in the park.

Opgøret startede med et layup af BMS Herlev-stortalentet Marqus Marion, der er i høj kurs ovre på den anden side af Atlanten. Det kan du læse mere om her.

Dermed bragte Herlev sig foran med 0-2, og det endte faktisk med at være holdets største føring i kampen. For modsat opgøret i sidste uge mod Bakken Bears, fik BMS Herlev aldrig for alvor overtaget mod Randers, der i store dele af kampen var i noget nær kontrol.

De næste minutter i første periode fulgtes de to hold ad, men det var med gæsterne i førersædet. Der skulle gå omkring seks minutter, før at Randers så småt fik tilspillet sig et fint forspring. Efter første periode var Randers foran med syv point, så Randers var stadig inden for rækkevide for Herlev.

Men det ændrede sig en smule i anden periode, som Randers vandt med 10-19. Herlev gik i stå offensivt, mens Randers havde en anelse større succes end hjemmeholdet i den offensive ende. Derfor var stillingen 29-45 i pausen.

Bedre anden halvleg af det unge Herlev-hold

Ofte ser man i kampe, at de to hold kommer buldrende ud til en anden halvleg efter en kort pause, hvor holdene havde fået muligheden for at puste ud og snakke tingene igennem.

Dette viste sig ikke at være tilfældet denne torsdag på Sjælland. Tredje periode var en pointfattig affære, men Herlev havde fået fat i noget af det rigtige – især defensivt, hvor de holdte randrusianerne nede på 12 point.

Perioden sluttede med, at værterne fik skåret fem point af Randers-føring, og det så således lovende ud for Herlevs chancer i fjerde og sidste periode, som Randers gik ind til foran med 11 point.

Hvad vi ikke fik offensivt i tredje periode, fik vi til gengæld i fjerde. Pludselig brændte begge hold varme.

BMS Herlev var igen i fjerde periode det bedre hold, men Randers formøblede aldrig den komfortable føring. Fjerde periode blev vundet af Herlev med 31-28.

Det var desværre for de fremmødte hjemmebanefans ikke nok til en sejr. Randers Cimbria slog BMS Herlev med 77-85.

Kampens topscorer var Randers´ Josh Fortune med 26 point. Fortune var tæt på en Triple-Double med ti rebounds og otte assists. Brandon Norfleet leverede 23 point, ni rebounds og 11 assists og var altså også tæt på en Triple-Double. Det var anden kamp i træk, at Norfleet var tæt på dette.

Topscorer for Herlev var August Haas med 19 point. Marqus Marion noterede sig for 18 point, syv rebounds og tre blocks.

Da der venter et FIBA-landsholdsvindue i næste uge, skal Randers Cimbria og BMS Herlev først i aktion igen henholdsvis den 17. og 18. november.

Skrevet af

Jeg er sidens redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 21 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev har forlænget aftalerne med de to talenter Lau Christoffersen og Magnus Larsen, der er klar til endnu sæson med holdet.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig klubbens 21. danske mesterskab, da de mandag aften besejrede Team FOG Næstved overbevisende med 66-87.

Basketligaen

Team FOG Næstved-stjernen Mike McGuirl, der udgik i mandagens finalekamp mod Bakken Bears, kommer ikke til at spille mere i årets finaleserie grundet en...

Basketligaen

Efter 58 års tro tjeneste forlader Lennart Jensen posten som formand for Horsens IC, oplyser klubben på sin facebookside.

Basketligaen

Der var både været op- og nedture hos Holbæk-Stenhus i deres første sæson i Basketligaen. For en af holdets profiler, William Vang, har det...

Basketligaen

BMS Herlev har mandag offentliggjort, at de har forlænget aftalerne med Andreas Mortensen, Mile Nedic og Danijel Marsenic, der dermed alle er klar til...

Basketligaen

Den helt store Team FOG Næstved-profil, Mike Mcguirl, måtte udgå af aftenens kamp mod Bakken Bears.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har deres nye cheftræner på plads i form af Jonas Sørensen, der kommer til klubben fra et trænerjob hos Falcons U19-herrer.