Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Player of the Month i Basketligaen: Rodney Chatman

Sæsonens fjerde udgave af Fullcourt Player of The Month er på banen, og vinderen af prisen for januar er Team FOG Næstveds Rodney Chatman.

To gange er prisen gået til Team FOG Næstveds Mike McGuirl, men denne gang går prisen til McGuirl´s sidekick Rodney Chatman, der strålede i januar-måned.

Januar var ikke just den perfekte måned for Team FOG Næstved, der havde det sværest tænkelige kampprogram med kampe mod Horsens IC, Randers Cimbria og Bakken Bears. Måneden startede som ønsket med en sejr på otte point mod Horsens IC, men det endte med at blive sydsjællandernes første og også sidste sejr i januar.

Næstved gik ind til januar på førstepladsen, men dalede i tabellen med nederlagene til Randers Cimbria og Bakken Bears.

Dette taler ikke ligefrem for, at Rodney Chatman skal have prisen, men den amerikanske stjerne holdt næsten egenhændigt Næstved inde i kampene på visse tidspunkter og var holdets go-to guy. Chatman´s bedste kamp i måneden var mod Horsens IC, hvor han scorede 38 point – ny personlig season high – hvortil han havde fem rebounds og seks assists.

Rodney Chatman snittede 33 point, 5 rebounds, 5 assists og 1,3 steals over de tre kampe.

Det er første gang, Chatman bliver kåret som Player of the Month i denne sæson, og tredje gang en Næstved-spiller får prisen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.