DM: Bakken Bears fik et kæmpe slag mandag aften, da Svendborg Rabbits kørte aarhusianerne over på deres hjemmebane. Fynboerne vandt overlegent med 23 point 85-62, og sidder nu i en delikat position, hvor de spiller den sidste og altafgørende kamp på hjemmebane.
Mikkel Plannthin var en af kampens bedste aktører, og han havde i den grad ikke forventet en så overbevisende sejr over de forsvarende mestre fra Bakken Bears.
”Jeg vil ikke sige jeg havde forventet det på nogen måde, men jeg vidste godt det kunne lade sig gøre. Bakken har vist et par gange i år, og sidste år også at de i nogle kampe kan have svært ved at score points.”
Svendborg har ikke været ligeså gode på hjemmebane, som de har være ude i denne serie, og ligeledes gælder det for Bakken Bears. Men i følge den unge guard har der ikke været nogen forskel på, hvordan holdet er gået ind til kampene.
”Jeg tror ikke der er noget der driver os mere af at spille på udebane og/eller med ryggen mod muren ift at spille på hjemmebane.
Jeg synes vi har været gode til at justere fra kamp til kamp og efter de 2 første kampe har det givet pote i 3 ud af de sidste 4.”
Statistikken taler som sagt imod Svendborg, der har tabt to ud af tre kampe på hjemmebane i finalen mod Bakken Bears. Men det skal man ikke ligge for meget i mener den unge guard.
”Jeg tror ikke man skal ligge for meget i det, det bliver det hold som rammer dagen bedst i morgen der har de bedste chancer for at vinde, og jeg er sikker på at det kun kan gavne os at have den ekstra opbakning vi får på hjemmebane.”
Svendborg Rabbits blev sidste gang outreboundet på hjemmebane af Bakken Bears, og dette er især en af de ting som holdet skal gøre bedre som nøglen til en sejr torsdag aften.
”Ja det mener jeg bestemt det er, jeg tror ikke på at vi kommer til at vinde reboundspillet, men vi skal mindske den margin Bakken højst sandsynlig vinder med.
Jeg mener klart at når vi rebounder med dem, så har vi flere våben i angrebet, og kan på gode dage score rigtig mange points fordelt på flere spillere.”
Den sidste og altafgørende DM-finalekamp er lige rundt om hjørnet og Svendborg har hjemmebane, idet de sluttede af som nr. 1 i grundspillet. Dette kan vise sig som en utrolig vigtig faktor, for afgørelsen af det danske mesterskab.
”Vi glæder os til i morgen aften, og jeg er sikker på vi får den fantastiske opbakning vi har fået gennem hele sæsonen, og vi vil give alt hvad vi har torsdag aften!”
Afslutter Mikkel Plannthin med at fortælle til Fullcourt før den sidste, og altafgørende DM-finalekamp i morgen i Svendborg.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
