Lad os se det i øjnene, serien mellem Bakken Bears og Stevnsgade bliver næppe spændende. På alle parametre er Aarhus-mandskabet stærkere end drengene fra Nørrebro, og det bør derfor slet ikke give Bakken Bears problemer i denne serie.
Stevnsgade har egentlig spillet en god første sæson i Basketligaen, hvor de har gået uinponeret til opgaven som nyoprykker. Nogen vil måske mene det har været naivt, men de klarede trods alt deres målsætning om en plads i slutspillet. Pladsen blev ikke mindst sikret ved at vinde de vigtige kampe mod konkurrenterne i bunden, og man må derfor formode at, selvom de har lidt store nederlag til topholdene, så må de havde fået noget med i baggagen de kan bruge i denne kvartfinale.
Bakken Bears har været en hård sæsonen igennem, med Basketliga, Pokalturneringen og Europe Cup. Pokalturneringen løb de som bekendt med titlen over Horsens. En sejr der formentlig stadig sidder i baghovedet, som et lille selvtillidsboost, hvis de skulle havne i en finale mod netop Horsens.
I Europa havde de pæn succes i den indledens pulje, men som det var forrige år, i Eurochallenge, så blev de kørt totalt over ende i anden runde. Grundet det pressede program, måtte de ind i en periode på 8 kampe på 15 dage. En svær opgave for et hold, der er vant til at vinde, og derfor så man også enkelte udfald, hvor koncentrationen forsvandt.
Bakken er bare bedst
For at nørde godt til bunds i dette opgør, så kan vi lægge ud med skudprocenterne. På Basketligaen.dk kan man se gode statistikker på mange ting, bl.a. det såkaldte shotchart, hvor man kan se hvor godt holdene skyder fra forskellige positioner. Der er tegnet op på i alt otte punkter, og Bakken Bears er bedre med mange procenter fra syv ud af otte af dem. Den eneste hvor Stevnsgade er bedre, er fra mellemdistancen til venstre for kurven.
Kunne Stevnsgade så ikke bare skyde herfra altid? Det bliver formentlig ret svært at holde sig til et bestemt sted at skyde fra, og ofte er det også forbundet med en del tilfældig hvor holdene lige præcis rammer bedst fra. Men om ikke andet er det noget holdene bruger meget tid på at studere, for at finde frem til hvor de er stærkest. Man kan så konkludere her, at Bakken Bears er godt skydende fra næsten samtlige positioner på banen, hvilket fortæller en del om kvaliteten på deres mandskab.
Man har set et Bakken Bears-hold spille lidt ukoncentreret på det sidste, men de er lovligt undskyldt, da de i februar havde 14 dage hvor de spillede kampe hver anden dag. Man vil formentlig se dem skrue niveauet gevaldigt op allerede fra første tip i slutspillet, også i denne serie. De vil formentlig være glade for at kunne afgøre kampen tidligt, for dermed at kunne rotere godt for ikke at trætte de bærende kræfter.
Stevnsgade har alt at vinde
Et succeskriterie for Stevnsgade må formentlig være at kunne presse Bakken i et par kampen, og evt. nappe en enkelt sejr. Men for at det skal ske, er der mange der skal steppe op. Ikke mindst er det den rutinerede amerikaner, Adrian Moss, men også spillere som Bruno Cingala-Mata kan gøre en forskel, hvis altså han kan holde sig fra at være i fejlproblemer. De tog guards, Jonas Bro og Mikael Vincents, har et godt bundniveau, men skal sammen hæve deres niveau betragteligt hvis de skal gøre sig forhåbninger om bare lidt succes.
Den største forskel på de to hold er skudprocenter og assist. Hvilket kunne tyde på at Bakken Bears er bedre til hele tiden lige at finde et bedre skud, som derved giver en højere chance for scoring, og samtidig en assist. Her spiller Stevnsgade mere en mod en spil, og i længden er det bare ikke noget man vinder på, i et holdspil som basketball.
Bakken Bears har vundet samtlige fire opgør mellem de to mandskaber, med følgende resultater:
05-10-2015 Bakken Bears – Stevnsgade SuperMen 108-62
03-01-2016 Bakken Bears – Stevnsgade SuperMen 80-72
12-02-2016 Stevnsgade SuperMen – Bakken Bears 64-75
04-03-2016 Stevnsgade SuperMen – Bakken Bears 53-94
Som man kan se, så var den anden kamp i sæsonen ret så tæt, og det var ikke mindst takket være en solid rebound-kamp af Stevnsgade, som hev hele 38 rebounds, mens Bakken Bears blot tog 25 af slagsen. Til gengæld havde Bakken Bears ti færre turnovers og tre blocks mere end Stevnsgade. Samtidig ramte de hele 13 treere i kampen.

Som man kan se på statistikken, så er Bakken Bears bedst i samtlige kategorier, det er faktisk kun på rebounds at holdene er nogenlunde lige. Så det er en kombination af bedre skudprocenter og rebounds, der skal steppes gevaldigt op hvis Stevnsgade skal have bare en lille chance, for at gøre nogle af kampene spændende.
Kamp 1 – 14-03-2015 – Bakken Bears -Stevnsgade SuperMen
Kamp 2 – 17-03-2015 – Stevnsgade SuperMen – Bakken Bears
Kamp 3 – 21-03-2016 – Bakken Bears -Stevnsgade SuperMen
*Kamp 4 – 24-03-2016 – Stevnsgade SuperMen – Bakken Bears
*Kamp 5 – 28-03-2016 – Bakken Bears -Stevnsgade SuperMen
*Kamp 4 og 5 spilles kun, hvis serien ikke er afgjort efter kamp 3 eller 4.
Chancevurdering:
Bakken Bears – Stevnsgade SuperMen
95% – 5%
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































