fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Nyoprykkede Vejen vil ikke blive en døgnflue: Vi håber, vi er kommet for at blive

Vejen Basketball Klub har taget skridtet fra 1. division op til Basketligaen, og klubben går nu en spændende tid i møde. Fullcourt.dk har fået en lang snak med klubbens formand, Morten Jensen, om vejen hertil, den forgangne sæson og ikke mindst fremtiden.

Foto: Mølsted Fotos - Benjamin Mølsted Larsen

Mange års hårdt arbejde er gået op i en højere enhed.

Når den nye sæson i Basketligaen begynder på den anden side af sommerferien, vil ligaen bestå af 12 hold modsat de 11 i sidste sæson.

Vejen Basketball Klub BKV’81 er nu klar til at tage skridtet fra 1. division til landets bedste række, og oprykningen har været længe undervejs i den sydjyske by.

I årevis har det været en drøm, der var et stykke fra at blive en realitet, men i november 2023 blev der indledsningsvis gjort alvor af drømmen om oprykning.

Klubben nedsatte et såkaldt advisory board bestående af en blanding af erhvervs- og klubfolk, der skulle hjælpe Vejen på rette vej. Siden har klubben arbejdet hen mod målet, og det hårde arbejde belønner sig nu.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Men det har været en lang proces fortæller Vejens formand Morten Jensen i et stort interview med Fullcourt.dk.

De har dog væbnet sig med tålmodighed.

– Det er jo en drøm, der går i opfyldelse. Det har været en lang proces, hvor vi har knoklet. Kan det lade sig gøre med Vejen i Basketligaen? Og i så fald hvordan. Men vi har taget det meget roligt i, vil jeg sige. Vi kan kalde det en jysk tilgang, hvor vi har taget det et skridt ad gangen, siger Morten Jensen.

Vejen meldte tidligere på ugen ud, at de skal have ny cheftræner. Læs mere her

Klar til Basketligaen – både på og uden for banen

Oprykning til Basketligaen kræver, at flere forhold er på plads. Det mest indlysende er det sportslige niveau – Vejen skulle præstere på et højt niveau i 1. division for overhovedet at blive betragtet som en oprykningskandidat.

Det næste punkt er at være i stand til at efterleve diverse krav, der hører med til det at være en klub i Basketligaen. Disse er både økonomiske, organisatoriske og personalemæssige.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Vejen kan nu sætte flueben ud for alle de nødvendige punkter. Vejen vandt 1. division i sidste sæson, og uden for linjerne er organisationen blevet rustet til topbasket.

Det har dog ikke været en opadgående kurve hele vejen gennem forløbet, siger klubformanden.

– Spilmæssigt er det først inden for de seneste par år, at vi har følt os nogenlunde klar. Jeg må indrømme, at vi troede, at vi spilmæssigt var blevet klar til oprykning noget før, men det har vi ikke været. Sidste år missede vi blandt andet Final Four (i 1. division, red.) så det giver jo sig selv, at det er godt, vi har ventet.

– Organisatorisk er det også først nu, vi er klar. Vi har rykket os meget siden sidste sommer. Det er især i forhold til afviklingen af kampe, hvor vi har rykket os med hensyn til events i forbindelse med kampdage, fortæller Jensen.

`Det er nu eller aldrig´

Organisationen er klar.

Alligevel er det en stor beslutning og udfordring, der er tale om, når man skal gå fra 1. division til Basketligaen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Undervejs i sæsonen blev de dog bekræftet i, at det skal være nu, Vejen bliver en del af Basketligaen.

I pokalturneringen leverede de en af sæsonens største overraskelser, da de slog BC Copenhagen. Eller ´tog røven på dem´, som Morten Jensen selv siger. Hvem havde lige set det resultat komme? Det var næppe mange, siger han, men de havde selv troen på det.

I kvartfinalen ventede den danske mastodont Bakken Bears, og aarhusianerne fik ligeledes kamp til stregen. Vejen viste sig flot frem, men endte med at tabe med 85-70 hjemme i et fyldt Vejen Idrætscenter.

Efter kampen tog Bakkens administrerende direktør, Michael Piloz, fat i Morten Jensen. Den erfarne direktør i Aarhus-klubben var klar i mælet – Vejen er klar til ligabold.

– Vi havde +500 tilskuere i hallen, det kogede, og vi spillede en rigtig god kamp, hvor vi gav Bakken modstand. Piloz kom hen til mig, gav mig et kærligt klap på skulderen og sagde: “I er klar. Nu skal I op i Basketligaen”, husker Morten Jensen og uddyber:

– Det bekræftede os i, at tiden er moden til oprykning. Vi tænkte, at det er nu eller aldrig, for vi har gjort alt, hvad vi kunne.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Fremtiden for Vejen i dansk topbasket

Nu kan Vejen kalde sig selv et ligahold på lige fod med Bakken Bears, Svendborg Rabbits og så videre.

Sydjyderne er klar til den kommende sæson i ligaen, men hvordan ser fremtiden ud for Vejen Basketball Klub BKV’81. Hvordan kan de som klub sikre, at oprykningen ikke bliver et kort eventyr, men et langsigtet projekt?

De spørgsmål er svære at få klare svar på. Ikke fordi Morten Jensen er hemmelighedsfuld. Fremtiden er svær at spå om, understreger formanden.

– Vi håber, vi er kommet for at blive. Det er det, vi stræber efter. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for, at vi ikke bliver en døgnflue. Men det svært at kunne garantere her og nu, at vi også om eksempelvis fem år spiller i Basketligaen. Det håber vi, og det er en klar ambition,

– Vi har sørget for, at de partnerskabsaftaler, vi har indgået, er af en længere varighed, end dem vi normalt laver. Vi har sagt til vores partnere, at vi har brug for, at de kan forpligte sig til os i længere tid, så vi forhåbenligt kan finde fodfæste i ligaen, siger Morten Jensen.

Op- og nedrykning i Basketligaen bliver aktuelt fra næste sæson

Som Vejen-chefen siger, er der ingen garantier for, at Vejen er med i Basketligaen om fem år. Det kan som nævnt være af økonomiske eller organisatoriske årsager, men også rent sportsligt.

Annonce. Scroll for at læse videre.

En anden væsentlig årsag til, at denne garanti ikke kan stilles, er nemlig, at Basketligaen nu så at sige er ´fuldtallig´. Det har længe været ligaens mål at have 12 hold, og det er nu virkeligheden for landets bedste række.

Det medfører ændringer fra sæson 2025/26 og frem.

Nu kan Basketligaen få et klassisk op- og nedrykningssystem.

I Basketligaens hvidbog, som kan beskrives som holdenes fælles spilleregler, fremgår det, at når Basketligaen er fuldt besat med 12 hold, kan tvunget nedrykning blive aktuelt.

Hvis der er et hold fra 1. division, der ønsker at gå samme vej som Vejen – og Holbæk-Stenhus for nogle år siden – vil sidstepladsen i Playoff B blive sendt ned i 1. division.

At en nedrykning kan komme i spil afhænger altså af, at et 1. divisionshold – det kunne være Falcon, Aalborg Vikings eller Bjerringbro – er klar til ligabasket.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Såfremt ingen hold fra 1. division efter næste sæson vil op i Basketligaen, vil der ikke forekomme ændringer – med mindre et hold selv ønsker at stoppe i ligaen.

Hvilke spillere Vejen kommer til at stille op med i den kommende sæson, kan du i løbet af sommeren læse mere om på Fullcourt.dk. 

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

BK Amager gik efter en flot sæson 2024/25, der endte med et nederlag i Playoff B-finalen, en spændende sommer i møde. Amagerkanerne rådede over...

Annonce