Nye og gamle ansigter træder til i DBBF for at forstærke, og sikre den udvikling dansk basketball går i møde i den kommende sæson og ikke mindst år. Dette gælder både Basketligaen, Dameligaen, og ikke mindst landsholdet.
PRESSEMEDDELELSE: Basketligaen – På trods af at Jan Gjettermann skal starte et nye arbejde, har han sagt ja til at fortsætte med at være ansvarlig for basisdriften af Basketligaen. DBBF og ligaen kan dermed forsat have glæde af Jans store engagement og viden. Rasmus Winkel forsætter som forretningsfører.
Dameliga – Også her forsætter Jan Gjettermann med at køre den grundlæggende drift, men det bliver Anders Stuhr Jørgensen fra BMS der bliver den nye forretningsfører. Til dem der ikke kender Anders så er han en ekstremt engageret og struktureret person, som vi er sikre på vil blive et meget positivt bidrag for dameligaen.
Læs også: Se Poikolas 20-mandstrup
Sportskoordinator – Efter at have været igennem et meget stærkt felt af ansøgere er valget faldet på en person mange i basketdanmark kender, nemlig Rune Larsen. Rune er ud over at være Liga og FIBA dommer en af de største basketildsjæle vi har herhjemme og det en fornøjelse at kunne give ham muligheden for at arbejde fuld tid med basket. Vi er sikre på at Rune kommer til at yde en fantastisk indsats for forbundet og dansk basket. Rune vil forsat dømme i FIBA og basketligaen, men vil trække sig fra andre poster han har i basket.
Kommerciel chef – Som en led i strategien om at skabe flere indtægter til eliteområdet er der blevet søgt efter en kommerciel chef og valget er faldet på Kristian Jakobsen. Kristian er også en ildsjæl fra basketmiljøet. Han kommer fra Næstved hvor han har sit eget salg og marketing firma. Han har været en central figur i den kommercielle opbygning af Team Fog, og vi forventer at han kan hjælpe DBBF igennem en lignende udvikling.
(Foto: Mikkel Thomasen)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.



































































