Fullcourt.dk fangede den midlertidige head coach for SISU Men, Nathaniel Eskinazi, efter nederlaget til Horsens IC i torsdagens tredje semifinaleopgør mellem de to mandskaber. SISU startede serien flot med en overraskende sejr på udebane, mens Horsens med nød og næppe hentede sejren i kamp to.
Tredje kamp fortsatte tæt i første halvleg, hvor Horsens IC blot havde en føring på to point, men SISU løb tør for kræfter i anden halvleg, og de endte med at tabe kampen 74-61. Serien er dog ikke slut endnu, og SISU har muligheden for at udligne serien på tirsdag, hvor de spiller fjerde opgør på hjemmebane i Gentoftehallen.
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.