Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Husker du: Lee Roberts fra Team FOG Næstved – del 1

I en artikelserie, hvor vi snakker med forskellige tidligere profiler fra Basketligaen, bringer vi her første del af interviewet med Lee Roberts, fra Team FOG Næstved.

Siden Basketligaen begyndte at statistikføre kampene på deres hjemmeside tilbage i 2002, har mere end 600 spillere gjort et eller andet form for indtryk i form af point, assists eller andre basketmæssige færdigheder. Nogen går i glemmebogen imens andre får sat et aftryk i vores bevidsthed om, hvorfor de var så dygtige.

Den første spiller vi har taget en snak med, i vores serie om spillere, der kan have gjort et indtryk i alt fra en enkelt sæson til et årti i dansk basket, er amerikanske Lee Roberts, der tilbage i 2010/2011-sæsonen spillede for Team FOG Næstved.

I sommeren 2010 henter Team FOG Næstved den amerikanske forward ved navn Lee Roberts. Han kommer til klubben efter et ophold i den tyske Pro-B klub Spot Up Medien Basket Braunschweig. Inden opholdet i Tyskland var det blevet til fire år i NCAA II for Findlay University.

Det med at rejse skulle vise sig at blive en del af Lee Roberts liv ret hurtigt. Det er ni år siden, han graduerede fra college, og siden da er det blevet til intet mindre end fjorten klubber.

Lee Roberts ture rundt om i verden har, udover Tyskland og Danmark, bragt ham forbi lande som Japan, Argentina, Australien, Venezuela, Israel og Italien, hvor han nu spiller i den italienske Serie A2-klub Virtus Roma.

“Wow, er det virkelig blevet til 14 klubber?! Jeg var en militærknægt, så jeg flyttede meget, da jeg var yngre. Det gjorde, at jeg blev vant til at få nye venner meget hurtigt. Det gjorde også, at jeg blev god til at sige farvel, og selvom det ikke er en fed egenskab., så har det været brugbart.”

“For at kunne spille basket rundt om i verdenen skal man være en psykisk stærk person. Du skal være villig til at forlade din familie og venner og tilpasse dig en helt ny kultur. Grunden til, at jeg har spillet så mange steder, er, at jeg hver gang har fået en mulighed for at spille et nyt og bedre sted. Det har altid været et mål for mig at spille på det højeste niveau, jeg kunne, men efter jeg har stiftet familie, har jeg prioritet min families ve og vel først.”

Kulturberiget og tilvænningsparat

Det at komme til et nyt land og en anden kultur end man er vant til kan være fantastisk, men forskellen kan også komme som et chok.

Man skal være yderst kompetent til at tilvænne sig nye levemåder, da det kræver en mental styrke at tilpasse sig livet i eksempelvis eksotiske, landlige eller urbane omgivelser.

Selvom man er stærk selv i de situationer, så kan man opleve, at det ikke er tilstrækkeligt for at føle sig tilpas i sine nye omgivelser, og dermed ikke føle, at man passer ind. Lee Roberts har dog sin egen løsning på dette problem.

“Alle steder er unikke på deres egen måde. Jeg elsker Europa på grund af dets livsstil og den mere ubekymrede tilgang til ting. Samtidig kan jeg også godt lide den holdbevidste tilgang til basketball. I Sydamerika er der en meget fysisk og defensiv tilgang til basket, i hvert fald i Argentina.”

“Spillestilen i Japan minder meget om måden at spille på i NBA, og i forhold til kulturer har Japan været det sværeste sted at tilpasse mig. I Israel var det heller ikke nemt at tilpasse mig. Jeg kan dog godt lide den respektfulde væremåde i Japan, men deres mad kunne jeg altså ikke tilvænne mig, selvom jeg er fan af sushi! Mit nye hjem er Australien, og det er mit yndlingssted. Intet kan sammenlignes med at bo langs kysten. Det minder meget om USA – uden Trump, haha.”

“Men for at svare på, hvordan man passer ind, så er svaret nemt, for jeg føler ikke, jeg passer ind nogen steder, haha. Det tager tid at tilvænne sig en ny kultur og at passe ind, og det tror jeg, at jeg er god til. Jeg har været på hold med en del asociale amerikanere, der ikke har gidet at passe ind. Jeg tror, at for at få det optimale ud af sit ophold, så bliver man nødt til at tilpasse sig og falde naturligt ind i omgivelserne.”

“Alle ligaer har nogle “for” og “imod”. Nogle af de ligaer, jeg har spillet i, er naturligvis dårligere end andre, men jeg har altid ramt dem på et godt tidspunkt. Jeg har lagt mange kræfter i at gå fra et lavere til et højt niveau. Folk ville tro, jeg løj, hvis jeg fortalte, hvor meget jeg knoklede i min første sæson. Men det at skulle tilpasse sig nye steder har altid gjort, at jeg har kunne leve op til mine mål og altid været sulten efter succes.”

Lee Roberts fortæller om mødet med daværende head coach Geof Kotila og vigtigheden af danske spillere i dansk basket. Læs med, når vi bringer anden del af artikel-serien med Lee Roberts.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.