Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens vinder sikkert over SISU ved Lennart Jensens 50-års jubilæum

Foto: Fullcourt.dk - Boba Keseric

Horsens IC vandt søndag eftermiddag sikkert over SISU med 95-74 på en dag, hvor formanden Lennart Jensen var i fokus.

I denne måned er det nemlig 50 år siden at Lennart Jensen lagde grundstenene til organiseret basketball i Horsens, først gennem HBC og senere HIC. I den anledning afholdte klubben en reception for formanden før dagens kamp mod SISU for at fejre den store milepæl.

Et hurtigt kig på bare nogle af de mange aktiviteter Lennart har været involveret i siden han startede med at spille i 1964, og blev valgt til formand 1. okt. 1965 i HBC, afslører et langt CV og et kæmpe engagement i dansk basketball.

Lennart Jensen har udover at have spillet, og være formand for Horsens blandt andet trænet et utal af hold, været indblandet i bestyrelsen i DBBF, medstifter og næstformand i Sportscollege Horsens, samt medstifter af BasketLigaen 1990erne og meget meget andet.

Horsens IC uden problemer mod SISU

Gæsterne fra SISU startede ellers kampen bedst i første periode som de vinder 18-22. Men en flot anden periode som de gule vinder 31-15 var vejen til sejren allerede lagt. Ved halvleg fører hjemmeholdet med 49-37.

Gæsterne kom sig efter pausen aldrig over chokket fra anden periode og Horsens IC kunne dermed blot øge deres føring i de sidste 20 minutter. De gule vinder dermed kampen 95-74 og får deres femte sejr i træk i denne sæson. Omvendt måtte SISU lide deres femte nederlag i træk i sæsonen, og er altså stadigvæk uden en sejr i Basketligaen.

Gabriel Iffe Lundberg fortsatte de flotte takter for Horsens IC og var deres bedste mand med sine 23 point, 8 rebounds, og 2 assists, imens Devin Cherry var SISU’s bedste med 20 point, 2 rebounds, 2 assists, og 1 steal.

Næste kamp for Horsens er på udebane mod Svendborg Rabbits den 3. november imens SISU tager imod Randers Cimbria den 1. november.

Læs også: Casper Hesseldal joiner SISU

Foto: Boba Keseric

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Dansk Basket

I weekenden 31. januar–1. februar blev årets ungdomspokal Final 4 afviklet i Vejlby-Risskov Hallerne i Aarhus, hvor der blev kåret ni forskellige pokalmestre på...

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har landet et af de største danske talenter i form af Gustav Drejer Erichsen, som dermed forlader barndomsklubben SISU Basketball.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...