Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Fullcourt Awards – Newcomer of the Year: Zeke Moore

Denne uge står på Fullcourt Awards, og i dag er det tid til kåringen af prisen “Newcomer of the Year”. Vinderen af prisen er Zeke Moore, der leverede en stærk sæson for theView Copenhagen.

Vi er nu nået til sæsonens femte pris “Newcomer of the Year“, som går til Zeke Moore, der imponerede så stort for sit hold theView Copenhagen, at han blev købt ud af sin kontrakt og rykkede til franske ADA Blois Basket 41, der godt kunne bruge Moore´s evner i deres kamp om oprykning til den bedste franske række.

Moore spillede en stor sæson i Basketligaen og kom på Fullcourt´s Team of the Month to gang. “Newcomer of the Year”-afstemningen blev dog ikke til en jordskredssejr, som vi har set et par gange i de tidligere priser i årets Fullcourt Awards, idet Team FOG Næstved Brevin Pritzl var lige i hælene på den tidligere theView Copenhagen-stjerne.

“Jeg har haft en god sæson, og det er først og fremmest takket være gud. Dernæst mine holdkammerater, organisationen og ikke minst min træner, Jeffrey Fawme, der troede på mig siden dag et. Jeg var heldig at komme til et hold med gode holdkammerater og med en træner, der lod os spille med selvtillid og frihed, og alt det hjalp mig til at blive en af de bedre spillere i ligaen,” siger Zeke Moore til Fullcourt.dk og fortsætter:

“Mit største øjeblik i denne sæson var at vinde fem kampe i træk – og især sejrene mod Randers Cimbria og Horsens IC. Det var stort. Og derudover scorede jeg en ny career high på 41 point mod BK Amager, hvilket stadig er league high,” siger han.

Kun gode ting at sige om theView

At Zeke Moore blev købt ud af sin kontrakt med Nørrebroholdet før tid betød, at han ikke var med i deres afsluttende kampe i sæsonen i Basketligaen. Fraværet af deres stjernespiller var selvsagt et hårdt slag, men Moore sætter pris på, at klubben lod ham tage chancen og skifte til Frankrig:

“Jeg sætter virkelig pris på, at holdet gik med til at lade mig gå. theView er en fantastisk klub, som jeg tror kan blive et mesterskabshold i Basketligaen på grund af kombinationen af en træner som Jeffrey Fawme, en leder som Durell Vinson og en række underdogs som Frederic Filsoof, Jacob Hoffman og Hannibal Salomon. Hvis du vil bevise dig selv, mens du får en fair mulighed, er theView organisationen til at gøre det,” understreger han.

Zeke Moore slutter af med at fortælle, at hans næste mål er NBA –  og hvis alt flasker sig, vil han være at se i årets NBA Summer League.

Moore snittede 20,2 point, 6,3 rebounds og 3,9 assists per kamp for theView Copenhagen i denne sæson.

Regler:

  • Priserne kåres ved, at alle stemmeberettigede laver en top tre i hver kategori.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads giver et point.

Pointfordeling:

Stemmeberettigede

Repræsentanter fra ligaklubber:
Bakken Bears: Darko Jukic
BMS Herlev: Leonardo Carlino
Bears Academy: Marius Kirkholt Sørensen
Horsens IC: Vedran Borovcanin
Randers Cimbria: Jonathan Klussmann
theView Copenhagen: Frederic Filsoof
Svendborg Rabbits: Sebastian Åris
Team FOG Næstved: Mathias Bak Christensen
Værløse Blue Hawks: Asbjørn Nerlov
BK Amager: Oscar Quackenbush

Repræsentant fra Sport Live: 
Aske Strandbygaard

Repræsentanter fra Fullcourt:
Sebastian Pfaff
Alexander Christiansen
Rasmus Lynge Schmidt
Mathilde Gandini
Mads Walter Friis Nielsen
Juan Carlos Rasmussen

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.