Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Frederik H. N. efter sejr over Randers: “I dag var et stort skridt frem”

Frederik H. Nielsen var glad for fremskridtene i Næstveds spil efter sejren over Randers Cimbria.

Team FOG Næstved har generelt haft gang i en svær sæson. De ligger på en sidsteplads i Pro A og før gårsdagens sejr over Randers, havde de blot vundet 2 ud af 12 kampe mod andre Pro A hold. Sejren faldt altså på et tørt sted for Næstved, der stadig drømmer om at spille med om medaljerne. Det var samtidig første Pro A sejr for Frederik H. Nielsen, siden han skiftede til Næstved, og efter kampen var han også glad for det, han så fra holdets side.

“Jeg synes, at vi spiller bedre sammen, tager færre driblinger, og så har vi en bedre balance med at få bolden ind og ud. Vi holder dem på 11 point i tredje periode, og det er kampen for os der. Vi har haft enormt mange problemer med at stoppe de andre hold. Vi har været udisciplineret i forsvaret, især i hjælpesiden, så der har været enormt åbent for skytterne, men det fik vi styret lidt bedre i dag. Og så er vi heldige, at Randers brænder et par frie,” sagde Frederik Nielsen efter kampen til Fullcourt.

Siden ankomsten til Næstved har Nielsen bidraget med det, man i mange år har kendt ham for i Basketligaen. Han laver måske ikke så mange point, men han snitter indtil videre 8,5 assists pr kamp, og er en stor årsag til at bolden bliver flyttet bedre i Næstved-angrebet. På trods af, at Næstved var det bedste hold igennem stort set hele kampen, så var det dog alligevel ved at gå galt til sidst, da de smed en 17 points føring i de sidste fire minutter, og gav Randers to muligheder for at udligne kampen. Noget som Frederik Nielsen også mener, at Næstved selv var skyld i.

“Randers skal man ikke slappe af på, de har så mange dygtige spillere, at lige så snart, at vi begynder at spille ude af kontrol og tage hurtige skud, så bliver vi straffet af dem. Vi spiller lige ned i deres hånd. Det er jo lige meget, hvem de sætter ind, så kan de score, så hvis vi tager dumme beslutninger, så bliver vi straffet. Det var derfor, vi tabte føringen i dag. Vi har ikke spillet særlig godt efter nytår, og vi skal lige have brikkerne til at falde på plads, så kommer det. Men i dag var et stort skridt frem i forhold til kampen mod Svendborg f.eks.”

Kampen mod Randers var Nielsens fjerde kamp i Basketligaen efter 2,5 år i udlandet. Og den danske point guard er glad for at være tilbage i Danmark og Basketligaen.

“Jeg synes, at det er dejligt. Nu blev jeg fyret i Spanien, så det er altid dejligt at komme til en klub, der gerne vil en. Det har betydet enormt meget. Det er nogle gode gutter, og det er dejligt at snakke danske og være tæt på familie og venner, så jeg er super glad,” fortalte Frederik Nielsen afsluttende.

Næste kamp for Frederik H. Nielsen og Næstved er på søndag, når de på hjemmebane skal spille pokalsemifinale mod Horsens IC.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.