fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Aalborg Vikings

Forsvars-es tilbage for Vikingerne

Den 22-årige guard Benjamin Garde Sørensen er klar til sin tredje sæson for vikingerne og den 190 cm høje guard kommer til at spille en vigtig rolle på dette års Aalborg Vikings hold skriver klubben i en pressemeddelelse.

Head Coach Mads Olesen er meget glad for Sørensen bliver i klubben til en ny og spændende sæson:

Sørensen er en dygtig spiller, som er super atletisk og hurtig på fødderne. Hans styrke er forsvarsspillet, hvor han har stor betydning for os, fordi han ikke slipper sin mand i en kamp. Han bliver en vigtig spiller for os i den nye sæson.

I sidste sæson spillede Sørensen en fremtrædende rolle for vikingerne i forsvaret, men blev i midten af sæsonen skadet. Han blev dog skaden kvit inden sæsonen var slut og var med i slutspillet. Sørensen ser selv tilbage på sidste sæson med positive tanker:

Sidste sæson var en rutsjebane, hvor et trænerskifte efter otte kampe, virkelig satte gang i tingene. Jeg fik en del spilletid, men blev så desværre skadet. Efter en dårlig start, fik vi sat en slutspurt ind og spillede en fantastisk anden halvdel af sæsonen.

Med henblik på den nye sæson, har vikingerne stort set den samme stamme af spillere fra sidste sæson og med et par nye ansigter i truppen er Sørensen optimistisk omkring den nye sæson:

Jeg forventer, at vi kan få en bedre placering i ligaen i denne sæson og at vi i endnu flere kampe kan levere det spil, som fik os i slutspillet sidste år. Personligt vil jeg gerne nå et højere bundniveau og blive mere stabil i kampene.

Med afgangen af Tony Bishop, Ryan White og Sami Eleraky og tilgangen af to nye amerikanere i form af Rob Delaney og Ryan Willen, vil de danske spillere få chancen for at spille sig ind på Vikings holdet. Eliteansvarlig for Vikings Christian Hamborg ser det som en mulighed for at etablere de danske spillere på sigt:

Vi har to amerikanere på holdet og resten af spillerne er danskere. Vi giver dem en reel chance for at gøre sig til etablerede spillere i Basketligaen og det synes jeg, er en god måde at udvikle de talenter, som vi har i vores trup. Det giver en sund konkurrence på holdet og jeg håber, at vi ser nogle af vores danske spillere føre sig frem i den nye sæson.

 Historie

Sørensen kommer fra sjælland og blev for 4 år siden rekrutteret til Aalborg Vikings. Benjamin Sørensen læser på nuværende tidspunkt en HF uddannelse i Aalborg. Han har spillet for Vikings i to år og skal i gang med sin tredje sæson for vikingerne.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....