Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Fitzpatrick skriver tredje kontinent på cv’et

Brian Fitzpatrick dukkede pludselig op på holdkortet i Horsens midt i 14/15-sæsonen. Det var ikke meget klubben kendte til ham andet end, at han kom fra et mislykket ophold i græsk basket. Et halvt år senere stod man og havde vundet The Double og Brian Fitzpatrick var blevet Finals MVP. Nu er den sympatiske irer, der også har amerikansk statsborgerskab, rejst videre for at få nye eventyr, og målet er faldet på Japan.

Brian Fitzpatrick fortæller til Fullcourt, at hans nye klub er Levanaga Hokkaido, Sapporo. Levanaga spiller i JBL, som er den bedste japanske række. Tidligere har der været to ligasystemer i Japan, som var opdelt i NBL og BJL, men ligaerne er nu samlet, og Levanaga er et af de få hold, der ikke er ejet af et stort firma. Om sit skifte fortæller Brian:

“Det er et par uger siden, jeg skrev under med Levanaga Hokkaido, Sapporo, ja noget i den retning. Jeg valgte både at tage til Japan, fordi de kunne tilbyde mig en rigtig god kontrakt, og så fik jeg muligheden for at opleve et helt nyt land og en helt ny liga. Desuden spiller de også 60 kampe på en sæson, hvilket jeg også synes er fedt.”

Det er ikke meget, han ved, om sin kommende destination, men han ser frem til oplevelsen.

“Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente, men jeg kan sige med sikkerhed, at jeg glæder mig. Jeg kender ikke andet til området end, at der skulle falde en pokkers masse sne, ha ha. Jeg har haft mulighed for at snakke en lille smule med træneren, og virkelig som en flink fyr.”

Dermed er det slut i Horsens, hvor han har været en med til at føre klubben til tops i ligaen, som Bakken Bears ellers havde haft patent på i en del sæsoner. Han kigger tilbage på tiden i det jyske med et smil på læben.

“Jeg var i klubben i halvandet år, og vi vandt to mesterskaber og en pokaltitel. Det var hamrende ærgerligt, at vi tabte den ene pokalfinale, men alt i alt var det en god tid i Horsens, og jeg ønsker dem alt held i fremtiden.”

Horsens IC har allerede været ude og fortstærke sig under kurven i form af nyindkøbet Marin Mornar.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Basketligaen

Det blev en aften med blandede følelser i Forum Horsens, hvor Frederik Rungby sagde farvel til topbasket – og Randers Cimbria tog bronzemedaljerne med...

Basketligaen

Horsens IC røg ud til Bakken Bears i semifinalen, men HIC-cheftræner Vedran Borovcanin håber at slutte en spændende sæson af med en medalje mandag...

Basketligaen

Mandag aften spiller Frederik Rungby sin afskedskamp for Horsens IC, da han har besluttet at lægge basketskoene på hylden.