fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Fem i streg: Formstærke BC Copenhagen fortsat ubesejret i slutspillet

BC Copenhagen er fortsat ubesejret i Playoff B. Lørdag sejrede de atter, da Holbæk-Stenhus blev besejret med 65-73.

Foto: Robert Dines Rasch

BC Copenhagen buldrer derudaf i Playoff B 7-11.

Det så vi nok engang, da de lørdag eftermiddag sejrede for femte gang i streg i slutspillet med en 65-73-sejr mod Holbæk-Stenhus.

Nørrebroholdets femte sejr ud af fem mulige i slutspillet betyder, at de indtager førstepladsen i Playoff B med fire point ned til Værløse Blue Hawks på andenpladsen. Værløse har dog en kamp i hånden, da de først skal i ilden søndag.

BC Copenhagen har set farlige ud i årets Playoff B og er sammen med Randers Cimbria, Bakken Bears og Team FOG Næstved de mest formstærke hold i Basketligaen i skrivende stund, hvilket vidner om holdets præstationer i slutspillet hidtil, men lørdagens opgør var ingenlunde a walk in the park for Jeffrey Fawmes tropper.

Game of runs

I stedet var BC Copenhagen undervejs i problemer, modsat deres første møde med Holbæk-Stenhus i slutspillet, hvor Copenhagen overlegent udstillede Holbæk med cifrene 92-59.

Efter kampens første ti minutter gik det ellers efter planen for Copenhagen, der kunne se sig foran med 19-27. Der var plads til forbedringer i defensiven, men ellers var første periode ganske godkendt.

Det samme kunne imidlertid ikke siges om anden periode, der stod i kontrast til første. BC Copenhagen var nærmest gået i stå og kæmpede en kamp med at få sat point på tavlen. Det så ellers godt ud i løbet af de første tre minutter, hvor gæsterne havde udbygget sin føring til 14 point.

Copenhagen startede perioden med syv ubesvarede point, men ligesom Copenhagen havde Holbæk tur i den og gik på et 9-0 run, og så var tavlen visket ren og føringen tilbage til, hvad den var i starten af perioden.

Holbæk havde momentum og kunne således gå til pause foran med 37-36.

Anden periode blev vundet af Holbæk med 18-9.

Fjerde periode blev udslagsgivende

Anden periode var særdeles godkendt for Holbæk, der så småt havde overtaget i kamåen, og de må derfor være gået til pause med en følelse af optimisme, og det var der også grund til.

I tredje periode var Holbæk endnu en gang bedst, men de havde deres modstander lige i hælene. De to hold fulgtes ad, hvorfor Holbæk var foran med 54-51 inden fjerde periode.

BC Copenhagen havde ikke formået at følge op på deres gode start på kampen, men i fjerde periode lignede BC Copenhagen igen selv sig. En stor del af de uprovokerede fejl, som BC lavede i anden og tredje periode, udeblev, og det gjort det blandt andet muligt for BC Copenhagen at sejre på udebane med 65-73.

Kampens topscorer var BC-stortalentet Sharif Barfi med 26 point.  Mest scorende for Holbæk var Rasmus Blak Møller og William Vang med 13 point hver.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC har skrevet under med Shaquillo Fritz fra Bahamas, der kommer til klubben lige inden starten på Basketligaens slutspil.

Basketligaen

Matias Camino stopper til sommer som cheftræner for Holbæk-Stenhus efter fem år på posten.

Basketligaen

Den tidligere BC Copenhagen-assistenttræner Johs Andersen er blevet forfremmet i Nörrkoping Dolphins og skal fremover være cheftræner for de svenske mestre efter en årrække...

Basketligaen

Holbæks Patrick Renane har i et opslag på Instagram meldt ud, at han misser resten af sæsonen på grund af en skade.

Basketligaen

Efter et par år i Spanien vender Magnus Møllgaard hjem til Danmark, hvor han har indgået en aftale med Horsens IC.

Basketligaen

Der var lagt op til et topbrag, da Basketligaens to førerhold, Svendborg Rabbits og Team Fog Næstved, fredag aften tørnede sammen i en direkte...

Nyhedsoversigt

Bakken Bears og Randers Cimbria skal dyste om sejren i pokalturneringen i januar, efter de i weekenden sejrede i deres respektive pokalsemifinaler.

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.